Artikel top billede

(Foto: Peter Belanger)

Derfor er den nye iPad lige i øjet som fjernskrivebord

Apples nye tablet-pc har funktioner, der gør den overordentligt velegnet til at forbinde til arbejdscomputeren via fjernadgang.

Computerworld News Service: Erhvervslivet elsker Apples iPad.

Tabletten bruges inden for luftfart til piloternes flymanualer, hospitaler bruger den til patientjournaler og den bruges endda som salgsterminal.

iPad 3'erens opdaterede specifikationer vil sandsynligvis gøre tabletten endnu bedre til noget, den i forvejen gør rigtig godt, navnlig fungere som fjernskrivebord.

Tablettens begrænsninger

Selv om tablets kan udføre mange af de opgaver, som pc'er traditionelt har været brugt til, så er det ikke alting, de små apparater er gode til.

En af de største begrænsninger er, at de ikke umiddelbart kan køre normal forretningssoftware, der er udviklet til at køre på x86/x64-maskiner.

Microsoft har offentliggjort, at det på ARM-baserede tablets med selskabets kommende Windows 8 ikke uden videre bliver muligt at bruge software, der er udviklet til tidligere versioner af Windows.

Denne type applikationer skal først omprogrammeres til brugergrænsefladen Metro.

På samme måde kan applikationer til Mac ikke umiddelbart køre på iPad, selvom iOS og OS X har en del kode tilfælles.

Fjernskrivebord

En løsning på dette problem er at bruge iPad'en som en forlængelse af sin pc.

Med software til fjernskrivebord såsom LogMeIn eller TeamViewer kan en iPad bruges til at få adgang til en pc via fjernforbindelse, præcist som om man faktisk sad ved denne pc.

Det gør det muligt for fjernmedarbejdere at udføre mange af de samme arbejdsopgaver, som de kunne udføre, hvis de var fysisk tilstede på kontoret, uden at slæbe en arbejdscomputer med sig og uden behov for flere licenser til dyrt software. 

Her er iPad 3 bedre til arbejdet

Bedre skærm

Selv om iPad 2 med en skærmopløsning på 1024 gange 768 pixel i forvejen fungerede godt som fjernskrivebord, så er iPad 3's skærmopløsning på 2.048 gange 1.536 pixel endnu bedre til formålet.

Denne skærmopløsning er faktisk højere end opløsningen på de fleste almindelige pc-skærme, hvilket gør det iPad 3 i stand til at vise en pixelnøjagtig gengivelse i fuld skærm af din arbejds-pc's skrivebordsmiljø.

Denne høje opløsning gør det muligt at gå fra en forstørret visning af et mindre område af skærmen til en klar fuldskærmsoplevelse.

Hurtigere netværksforbindelse

Skal man arbejde via fjernadgang fra en mobil enhed er det afgørende med en god trådløs forbindelse. Wi-Fi er perfekt til formålet, men Wi-Fi vil ikke altid være tilgængeligt for fjernmedarbejdere på farten.

iPad 3 tilbyder dog også 4G LTE.

Denne trådløse forbindelse giver rigelig båndbredde til streaming af fjernskrivebord, så man hvor som helst har fuld adgang til sin arbejdscomputer, så længe der er trådløs netværksdækning. 

Mere strøm

Selvom skærm og netværk er afgørende for oplevelsen i forbindelse med fjernskrivebord, så er batterilevetiden vigtig for enhver mobil enhed. 4G-forbindelse bruger mere strøm end 3G.

Den nye A5X-processor i iPad 3 har en forbedret strømstyring med det formål at kompensere for en del af det højere strømforbrug fra 4G LTE.

Apple angiver stadig en batterilevetid på 10 timer under normal brug, der dog falder en smule til ni timer ved brug af 4G LTE.

Det skulle dog stadig være rigelig til den typiske erhvervsbruger, der er ude efter et værktøj til fjernskrivebord.

Selvom de endnu ikke helt kan erstatte den almindelige arbejds-pc, så fungerer tablets som en fin forlængelse.

iPad'en er allerede den mest populære tablet til erhvervsbrug og man kan forestille sig, at den nye version vil øge dens efterspørgsel i erhvervslivet endnu mere.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

iPad 3: Derfor gider Apple ikke være innovativ.

Galleri: Her er den nye iPad.

Ny iPad er klar - se hvornår du kan købe den.

Den nye iPad kan ikke bruge danske 4G-net.

Gadget-eksperter helt vilde med ny iPad-skærm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer