BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Navision er Danmarks mest populære ERP

Microsoft Business Solutions, tidligere Navision, har den største markedsandel når man tæller kunderne, viser en kortlægning af de største danske virksomheders brug af ERP-systemer. Men SAP har bedre fat i de allerstørste virksomheder og vinder på antal brugere.

I flere store danske virksomheder har ERP-systemet holdt 25 års jubilæum og er stadig i brug.

Det er en af de overraskende konklusioner på en rappport om udbredelsen af ERP-systemer i Danmark.

88 procent af Danmarks 500 største virksomheder fra Børsen 500 listen har svaret på, hvilket ERP-system de bruger, hvor mange brugere systemet har, og hvor gammelt systemet er.

Undersøgelsen er lavet af forskere fra Handelshøjskolen i Århus, og er den første kortlægning af ERP-markedet herhjemme.

At tyske SAP har bedst fat i de allerstørste virksomheder er ingen overraskelse. Mens Navision vinder på antallet af kunder, arbejder 61 procent af de ansatte i de adspurgte virksomheder i en virksomhed, der anvender SAP.

SAP meldte tidligere på året ud, at selskabet ville have flere kunder blandt de små og mellemstore virksomheder. Men SAP Business One, som er henvendt til de små virksomheder, var endnu ikke slået igennem i foråret, viser undersøgelsen, som er foretaget i marts og april i år.

De offentlige mangler

De tre andre internationale ERP leverandører, Oracle, Peoplesoft og JD Edwards, har ikke meget at skulle have sagt på det danske marked.

Ifølge undersøgelsen bruger kun 3,6 procent af virksomhederne Oracle, men her har professor Charles Møller, som har ledet arbejdet med undersøgelsen, dog et forbehold.

- Børsen 500 listen indeholder kun private virksomheder. Og en del af Oracles danske kunder er større, offentlige institutioner. Så det ser nok lidt værre ud for Oracle, end det egentlig er, forklarer han.

Danske virksomheder er meget glade for danskudviklede systemer. 40 procent af de danske virksomheder bruger ERP-systemer fra EDB-gruppen eller Microsoft Business Solutions, det tidligere Navision.

Charles Møller mener, at det skyldes, at virksomhederne føler sig tryggere ved, at producenten er tættere på.

Men nogen virksomheder har svært ved at finde et nyere system, som lever op til deres krav.

ERP med 25 år på bagen

Derfor bruger enkelte virksomheder stadig systemer, som er udviklet i såvel 1970'erne, som 1980'erne, og næsten 10 procent har egenudviklede systemer.

- Vi fandt systemer derude, som jeg troede var døde og begravede for længst. Det siger noget om, at for nogen virksomheder er det vigtigere at have et system, der er branchespecifikt, end et helt nyt system, fortæller Charles Møller.

Virkomhederne blev også spurgt om, hvorvidt de havde planlagt at investere i nye systemer eller vedligeholdelse og her svarede omkring en tredjedel, at de ikke villle bruge penge på investeringer i 2003. Men også her er der forbehold.

- Nogen af virksomhederne blev interviewet efter at krigen i Irak brød ud, og det kan have betydet, at de har valgt at aflyse eller udsætte investeringer, siger Charles Møller.

Relevant link

Læs hele rapporten her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer