Artikel top billede

Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, håber på, at nye projektværktøjer vil formindske antallet af it-skandaler i fremtiden.

Staten erkender: Flere it-skandaler på vej

Fem skarpe: It-skandaler forsvinder nok aldrig helt fra den offentlige sektor. Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen mener heller ikke, at skandalerne bør forsvinde helt.

Læs også: 
Så ofte løber statens it-projekter løbsk

Her er statens værste it-projekter

Lars Frelle-Petersen, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, for en uge siden sendte I en oversigt over samtlige statslige it-projekter på gaden, der viste, at lidt under halvdelen af de 73 større statslige it-projekter til en værdi af 10 millioner kroner eller mere klarer sig i land med et nå både budget og tidsplan. Er det godt nok?

"Nej, det skulle gerne være en del bedre i fremtiden. Det falder jo også tilbage på den rapport, som vi udgav for halvandet år siden, der viste, at vi skal være bedre til at drive vores it-projekter i fremtiden. Vi har haft en tendens til at underdimensionere projekterne, fejlskønner budget og tidsplan, og så har vi nok også haft leverandører, der lover os lidt for meget."

"Der er dog kommet en langt bedre styring med projekter startet efter 1. januar 2011, fordi dem holder vi bedre øje med."  

Når staten endelig udstiller sine store it-projekter, hvorfor har Digitaliseringsstyrelsen så ikke projekternes oprindelige tidsplan og budget med frem for kun at vise differencen mellem maj 2011 og december 2011?

"Mange af projekterne har haft svært ved at opgøre tidsplan og budgetter præcis, fordi der er uklarhed over, hvornår det enkelte projekt blev skudt i gang. Igen vil jeg sige, at der efter 1. januar 2011 med ny projektmetodik er kommet klare definitioner for, hvornår det enkelte projekt er startet, og hvad status er på det.

"Set i det lys har vi mere fokus på de nye projekter. Med de gamle projekter før 1. januar 2011 havde vi en anden styringsform, hvilket gør det sværere at indsamle oprindelige budgetter og tidsplaner, men det skulle gerne blive bedre fremadrettet."

En it-leverandør har beklaget sig over, at selskabet deltager i et projekt, som ifølge rapporten er forsinket i to år. Sandheden er dog, at den oprindelige leverandør er EU Kommissionen. Hvorfor fremgår det ikke af rapporten, hvem der de egentlige hovedleverandører til projekterne?

"Ja, det er en fejl, og den har vi rettet i vores udgave på nettet. Vi har dog ikke tradition for at opgive en myndighed som EU Kommissionen som kunde til en anden myndighed, og i dette tilfælde er det EU Kommissionen, der er forsinket. Det er dog som sagt korrigeret nu."

Forventer du, at offentliggørelse af statens it-projekter vil formindske risikoen for it-skandaler fremadrettet?

"Det er meningen, fordi større synlighed, mere eksponering og højere grad af ledelsesopmærksomhed omkring statslige it-projekter vil give en meget bedre indikation af, hvornår et afsporet it-projekt begynder at lyse rødt. Man kan dog godt forestille sig, at et projekt går helt galt på det halve år mellem vores offentliggørelser, men øget fokus skulle gerne bringe risikoen ned."

Har vi stadig offentlige it-skandaler om fem år?

"Ja, vi vil nok stadig have en del projekter, hvor der er forsinkelser og overskridelser af budgettet, det kan desværre nok ikke undgås. Og det skal vi nok også, ellers er det et tegn på, at vi løber for få risici. Men der vil nok være langt, langt færre såkaldte skandaler, fordi projekter efter 1. januar 2011 vil være meget bedre til at ramme pris, tid og ikke mindst funktionelle krav, fordi der er flere øjne på dem."

Læs også: 

Så ofte løber statens it-projekter løbsk

Her er statens værste it-projekter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere