Artikel top billede

Microsoft bygger nyt cloud-datacenter i Dublin

Microsoft afslører, at selskabet er i gang med at bygge et nyt, kæmpe datacenter til blandt andre danske cloud-brugere. Se specifikationerne her.

Læs også:

Stort Facebook-datacenter i Sverige får gratis køling

Computerworld News Service: Microsoft vil bruge omkring 720 millioner kroner på at bygge et nyt datacenter i Dublin, da der er brug for mere kapacitet til at køre cloud-services derfra, oplyser selskabet.

Denne udvidelse sker ifølge Microsoft på grund af en øget efterspørgsel i Europa på cloud-services såsom Office 365, Windows Live, Xbox Live, Bing og Windows Azure.

Microsofts nye datacenter bliver nabo til selskabets eksisterende datacenter i Dublin. Byggeriet af det nye datacenter er allerede påbegyndt, oplyser en talskvinde, som dog afviser at sige noget om, hvornår det kan tænkes at være driftsklar.

Så stort bliver det

Det nye datacenter vil med sine cirka 10.400 kvadratmeter blive omtrent en tredjedel så stort som det eksisterende og vil have op til i alt 13 megawatt tilgængelig. Til sammenligning har naboen på 28.100 kvadratmeter 16 megawatt tilgængelig.

Det nye datacenter får en strømtæthed på op til 1,3 kilowatt per kvadratmeter, hvilket giver mulighed for en højere tæthed af servere.

Den højere strømtæthed vil gøre det muligt for Microsoft at øge antallet af servere per rack i det nye datacenter, så længe det samtidig er muligt at køle dem tilstrækkeligt.

Microsoft er dog overbevist om, at selskabets model til køling kan klare opgaven, fremhæver Stephen McGibbon, der er teknologidirektør hos Microsoft for Europa, Mellemøsten og Afrika.

Bruger luft til køling

Ligesom sin gamle nabo vil det nye datacenter i vid udstrækning gøre brug af luft udefra til at køle faciliteterne året rundt, hvilket ifølge Microsoft giver en større energieffektivitet.

Hvis det ikke er tilstrækkeligt, så kan der tages vand i brug til at køle den indgående luft. Hvis vejret bliver for koldt, kan den varme luft recirkuleres for på den måde at opnå den rette temperatur.

Microsoft oplyste ved åbningen i 2009, at det eksisterende datacenter har en strømeffektivitet på 1,25 PUE (power usage effectiveness), hvilket er en vedtaget måleenhed for datacentres effektivitet.

Det er ikke langt fra topmoderne faciliteter såsom Facebooks datacenter i Prineville i Oregon, der har en PUE på 1,07, og det er bedre end Microsofts gennemsnit i 2009 på 1,6.

Microsoft har endnu ikke offentliggjort noget tal for, hvad selskabet regner med, strømeffektiviteten bliver for det nye datacenter.

Kan man stole på sikkerheden?

Sidste år gav en strømafbrydelse i Dublin driftsforstyrrelser af online-tjenester fra både Microsoft og Amazon, som også har et datacenter i byen.

Denne hændelse satte spørgsmålstegn ved, hvor pålidelig cloud-tilgangen egentlig er. For eksempel blev europæiske kunder af Microsofts Business Productivity Online Standard Suite, der er Office 365's forgænger, ramt af strømafbrydelsen. Det lykkedes Microsoft at få sine kunder online igen efter cirka fire timer.

Det nye datacenter får sin egen infrastruktur i forhold til elektricitet og kan ifølge McGibbon være selvforsynende med strøm i en anseelig periode. I tilfælde af strømafbrydelse har Microsoft aftaler på plads med dieselleverandører, så nødstrømsanlægget kan holde datacentret kørende, forklarer han.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Stort Facebook-datacenter i Sverige får gratis køling




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren