Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Stort cloudkatalog på gaden: Sådan sparer du kassen

Mens Danmark stadig diskuterer risikoen ved at anvende cloud computing i det offentlige, har England udarbejdet et katalog med 257 firmaer med i alt 1.700 cloud-services, der egner sig til det offentlige.

Læs mere:

Forbud mod cloud er altså bare en taber-sag

Cloud computing: Sådan fungerer det

Englænderne har besluttet sig for at favne cloud computing og de muligheder, der ligger i at få infrastruktur, platform og software leveret som en service over nettet.

Initiativet kaldes G-Cloud. Det er en slags rammeaftale, der blandt andet indebærer et katalog, CloudStore, med indtil videre 257 leverandører.

Leverandørerne står bag i alt 1.700 cloud-services, der kan anvendes i den offentlige sektor.

"Ved at skabe en konkurrencepræget markedsplads, vil G-Cloud konstant opfordre service-leverandører forbedre kvaliteten og værdien af de løsninger, de tilbyder," udtaler Cabinet Office minister Francis Maude i til V3.

Blandt målsætningerne med G-Cloud og CloudStore er, at leverandører til små- og mellemstore virksomheder skal have de samme muligheder for at begå sig i markedet som de store leverandører.

Og så handler det om, at det offentlige skal spare penge:

"Ved at bruge cloud-løsninger, der allerede er blevet sikret og godkendt, vil det næsten altid blive billigere, og vi vil kun skulle betale for det, vi bruger," forklarer Francis Maude blandt andet til V3.

I sidste måned udtalte chefen for G-Cloud, Chris Chant, ifølge V3, at initiativet allerede hjælper offentlige organisationer med at mindske it-omkostningerne med helt op til 90 procent.

Sådan bruges cloud-kataloget

Mens der altså findes en hel del mindre - og for danskere ukendte leverandører i CloudStore - så byder kataloget også på store leverandører som Capgemini, EMC, Google, Fujitsu, HP, Microsoft, PWC, SAP og IBM.

Listen er interessant også med danske øjne, idet den giver etgodt overblik over de leverandører og tjenester, der findes på det spirerende cloud-marked.

Konkret fungerer CloudStore ved, at man kan søge efter leverandører inden for IaaS, PaaS og SaaS samt på konkrete virksomheder.

Herefter kan man se en række nøgleoplysninger om virksomhederne og deres cloud-services.

Sådan kommer man på listen

Listen er kommet til verden, efter at leverandørerne sidste år blev opfordret om at søge optagelse i G-Cloud rammeaftalen.

I øjeblikket er man så ved at gennemgå alle leverandører og services, så de offentlige it-chefer ikke behøver at tjekke om leverandører og tjenester lever op til de krav, der stilles i det offentlige - og så det er nemmere at indgå kontrakter med leverandørerne.

At listen stadig er under udarbejdelse betyder naturligvis, at den foreløbig mest er til inspiration.

Også her i Danmark har der i de senere år været stor interesse i det offenlige for at bruge cloud computing.

Brugen er imidlertid indtil videre blevet bremset af blandt andet persondatalovgivningen i eksempelvis Odense Kommune, der ønskede at anvende Google Apps.

Læs mere:

Forbud mod cloud er altså bare en taber-sag

Cloud computing: Sådan fungerer det




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere