Artikel top billede

Her skal slaget stå mellem verdens store telefirmaer

ComputerViews: Der er lagt op til en benhård dyst om kunderne på et gigantisk marked, når teleindustrien i stimler sammen til Mobile World Congress. Se her, hvad virksomhederne kæmper om.

Læs også:

Windows Phone efter to år: Så lidt fylder OS'et

Dette mobil-mærke solgte bedst i hele verden i 2011

ComputerViews: Smartphones, tablet-pc'er, betalings-systemer, LTE-netværk - og et uendeligt antal andre dimser og dingenoter i den mere eller mindre seriøse genre.

Det er de mange forskellige typer produkter, der er på programmet, når verdens største tele-konference, Mobile World Congress, i næste uge finder sted i Barcelona.

Det er ikke bare for at nyde Kataloniens hovedstad, at 1.476 virksomheder og omkring 60.000 besøgende rejser til byen.

Der er penge på spil, når det handler om tele-udstyr og tele-services. Rigtig mange penge.

Så stort er markedet

Analysehuset Gartner vurderede i januar, at der i 2012 samlet vil blive spenderet næsten 13 billioner kroner på de to markeder.

Vi tager den lige igen - det er 12.847.000.000.000 kroner.

Penge-forbruget er i øvrigt stigende. Hvad angår tele-udstyr med 6,9 procent i forhold til 2011 og med 2,3 procent inden for tele-services.

Mens der på Mobile World Congress er masser af virksomheder og produkter, som vi aldrig har hørt om (om måske heller aldrig kommer til at høre om), så er der naturligvis også de tunge drenge, som definerer industrien.

De møder op i Barcelona for at vise, at de er konger - eller gerne vil være det.

Her står tele-kongernes kamp

Læs også:

Windows Phone efter to år: Så lidt fylder OS'et

Dette mobil-mærke solgte bedst i hele verden i 2011

Selvom tele-markedet bare vokser og vokser, og nye markeder hele tiden skyder frem rundt omkring i verden, er antallet af spillere også på himmelflugt.

Konkurrencen er benhård, hvilket blandt andre Microsoft mærker med Windows Phone 7-platformen.

Til trods for et innovativt produkt og en markedsførings-indsats i den helt dyre ende, har Windows Phone 7 her to år efter den oprindelige lancering kun 1,9 procent af markedet.

Selvom Microsoft har indledt et spændende samarbejde med Nokia - der i øvrigt også har det svært i disse år - er der endnu meget lang vej igen for Microsoft på smartphone-markedet.

Også selvom smartphone-markedet det seneste år er vokset med 47 procent. Antallet af nye produkter er formentlig øget mindst tilsvarende.

Mobile World Congress 2012 kan meget vel blive afgørende for, om mobil-verdenen tager Windows Phone til sig.

Det er Nokias Stephen Elop, der på de to partneres vegne, skal levere den keynote, der skal slå fast, at Nokia/Windows er en seriøs udfordrer til blandt andre Google.

Googles vilde vækst

Men Googles Eric Schmidt, der også taler i Barcelona, har på alle måder et bedre udgangspunkt for at imponere.

Dels har Google en aktuel markedsandel på 50,9 procent af det globale smartphone-marked, dels stormer Android-platformen ind på tablet-markedet, hvor Apple hidtil har domineret med iPad.

Med stærke samarbejdspartnere som Samsung, LG og HTC har Google sikret sig et yderst fordelagtigt udgangspunkt for at vokse yderligere på de mobile markeder.

Apple dukker vanen tro ikke op på messen i Barcelona. I stedet tyder meget på, at Tim Cook vil fortsætte Steve Jobs' strategi med at lancere nye produkter på alternative tidspunkter.

Aktuelt har Apple en global smartphone-markedsandel på 23,8 procent, så noget kunne tyde på, at strategien ikke er helt skudt ved siden af.

De to selskaber skal på hver deres måde forsøge at fastholde de vilde vækstrater, de har formået at skabe i de senere år.

Med danske øjne er det i øvrigt interessant, at Lumigon nu endelig ser ud til at lancere den smartphone, selskabet har arbejdet på i en del år

Det skal blive interessant at se, om dansker-selskabet kan tiltrække sig opmærksomhed med en Android-smartphone i Barcelona.

Netværk og tele-services for milliarder

Læs også:

Windows Phone efter to år: Så lidt fylder OS'et

Dette mobil-mærke solgte bedst i hele verden i 2011

Smartphones og tablet-pc'er udgør imidlertid kun en lille del af den gigantiske teleindustri.

Hele netværks-delen er selve udgangspunktet for den fremadrettede udvikling, og selskaber som Ericsson, Alcatel-Lucent, Cisco og Juniper Networks er alle i fuld gang med at kæmpe om at levere infrastrukturen bag det mobile bredbånds-marked.

Det samme marked er helt afgørende for teleoperatørerne, der skal finde nye vækstområder i en tid, hvor tale-priserne styrtdykker og roaming-indtjeningen bliver begrænset af eksempelvis nye EU-regler.

Blandt de mange talere på Mobile World Congress er selskaber som AT&T, Vodafone, Telenor, Teliasonera og China Mobile. Det skal blive spændende at høre deres bud på, hvordan fremtidens tele-forretning skal skrues sammen.

De rider også med på bølgen

Samtidig er det værd at bemærke, at de gigant-beløb, der omsættes for i teleindustrien, ikke kun kommer traditionelle televirksomheder til gavn. Tværtimod så er det interessant, hvor mange virksomheds-typer, der efterhånden er en del af denne industri.

Facebook er et eksempel, ligesom også e eBay, Visa og EA holder keynotes i Barcelona.
Hele multimediedelen fodrer i øvrigt mange andre industrier, der skal levere knivskarpe skærme og bedre processorer til de nye smartphones og tablet-pc'er.

Og så er der selvfølge hele apps-markedet, der vokser og vokser, men stadig har en udfordring med rent faktisk at tjene penge.

Det er ikke svært at få øje på forretningsmulighederne - og måske netop derfor er der så mange virksomheder om buddet.

Computerworld er med til Mobile World Congress. Følg dækningen her.

Læs også:

Windows Phone efter to år: Så lidt fylder OS'et

Dette mobil-mærke solgte bedst i hele verden i 2011




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere