Artikel top billede

Ny toppost kan være på vej i dit firma: Mobildirektør

Din virksomhed får brug for en CMO - en chief mobile officer. Se hvorfor her.

Computerworld News Service: Ideen om at skabe en CMO (‘chief mobile officer' eller ‘mobil-direktør') i organisationerne er ikke ny.

Men i dag er rigtigt mange virksomheder i fuld gang med at formulere en mobil-strategi, og i den forbindelse kan en CMO blive nøglen til succes, konkluderer en rapport fra Forrester Research.

Smartphones og tablets er "manifestationen af et meget bredere skifte i kommunikationssystemet i forhold til kunder, partnere og medarbejdere," skriver Forrester i rapporten.

Rollen som mobildirektør

"Hvis CIO'en fortsat skal have en nøglerolle i virksomheden, så skal han begynde at arbejde sammen med andre folk i ledelsen om at etablere rollen som mobildirektør og implementere en mobilstrategi på tværs af hele virksomheden," står der videre.

En af forfatterne til rapporten, analytikeren Ted Schadler fra Forrester, fortæller i et interview, at et af målene for rapporten er at få direktører og it-chefer i gang med at tilbyde mobile tjenester og applikationer.

"Vi prøver at skabe en bevidsthed blandt it-chefer og direktører, selv om der allerede sker en del med partner tablet-applikationer og så videre," siger Ted Schadler. "Mobile er sådan en ting, der vil komme tilbage og bide dig bagi, hvis ikke du ikke er opmærksom."

Forrester har interviewet folk fra 61 virksomheder og fundet frem til en række forskellige tilgange til håndtering af væksten i mobile tjenester.

Nogle virksomheder fokuserer på mobile selvbetjeningsapplikationer til kunderne, andre ser for sig en it-gruppe, der holder fokus på, hvordan folk bruger smartphones og tablets.

Forrester forventer, at virksomhedernes omkostninger til mobile projekter vil være vokset med 100 procent i 2015, og udgifterne til mobile applikationer forventes at ramme 320 milliarder kroner i 2016.

Den enorme værdi af at skabe mobile applikationer til kunderne blev tydeligt demonstreret i flere af de interviews, som Forrester har gennemført.

Derfor er det så vigtigt

En del af grunden til, at rollen som mobildirektør er vigtig, handler om koordination, siger Forrester.

"Uden koordinering vil virksomhederne spilde alt for meget tid og tabe penge, fordi marketingsafdelingen fokuserer på en loyalitets-app, salgsafdelingen bygger applikationer til tablets, finansdirektøren implementerer mobile udgifts-godkendelser, teknologidirektøren bygger applikationer til den nye produktlinje og chefen for de asiatiske leverandører bygger en mobile dealer app," forklarer Forrester.

Foreslår taskforce

Forrester foreslår, at virksomhederne skaber en taskforce med 10-30 personer, som kan bevæge sig på tværs af forretningsenheder og it-afdelingen og kordinere mobile ideer.

En del af holdets opgaver skal være at finde de mobile projekter, som allerede er sat i værk og undersøge, hvordan de bliver finansieret, og hvem de betjener.

Uden at nævne navne fortæller Forrester, at en af de virksomheder, der er blevet interviewet, viste sig at have 100 mobile projekter på vej. En anden virksomhed fandt ud af, at den understøttede 114 forskellige versioner af styresystemet BlackBerry.

En del af den efterfølgende rolle for holdet bliver at blandt sociale og mobile teknologier med teknologier til forretningsanalyse for at forbinde medarbejdere, kunder og partnere bedre med hinanden.

I et eksempel fandt Forrester ud af, at et sådan mobilt arkitektur-team ved et unavngivet flyselskab havde forfinet den mobile applikation til valg af siddepladser og derefter oplevede, at volumen eksploderede fra 50.000 og til fem millioner bestillinger om måneden i løbet af de første tre måneder.

Forrester anbefaler desuden, at vurderingen af omkostningerne til mobile projekter som udgangspunkt bliver sat højere.

Den gennemsnitlige pris for en mobil kunde-applikation - mellem 320.000 og 870.000 kroner - viser sig at være udgøre bare 35 procent af de reelle udgifter over en periode på to år, understreger Forrester.

For at måle succesgraden af en sådan taskforce og en mobildirektør siger Forrester, at virksomhederne skal måle på mere og andet end bare return on investment.

De faktorer, der for alvor vil betyde noget i den mobile tidsalder, bliver, hvordan de mobile tjenester og applikationer bliver brugt, aktivitetsvolumen for hver tjeneste, procentdelen af færdiggjorte mobile projekter og projekternes sociale og virale indflydelse.

"Hvis en applikation bliver brugt meget og vurderet højt, så er den værdifuld," lyder det fra Forrester.

"Hvis den ligger ubrugt hen, så har den ingen værdi."

Ideen om at indføre en mobil-direktør i organisationen opstod for flere år siden. For to år siden mente modstanderne, at krisen ville afholde virksomhederne fra at skabe den form for jobfunktion, men måske har tiderne skiftet.

Ted Schadler indrømmer, at tanken om, at hele koordinationen af det mobile område skal kunne udføres af en enkelt mobildirektør, "måske er lidt langt ude." Men der er sket fremskridt mod den mobile taskforce-ide inden for de enkelte forretnings-it-grupper.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere