Artikel top billede

Iran blokerer for adgang til Gmail og Twitter

Iran øger internetcensuren ved at blokere for flere populære webtjenester.

Computerworld News Service: Iran har ifølge meldinger både fra folk i landet og fra netværkseksperter blokeret for i hvert fald visse af sine borgeres adgang til sikrede websites og services, heriblandt Twitter og Googles Gmail.

Torsdag i sidste uge begyndte folk fra Iran at beskrive, at de oplevede problemer med at få adgang til websites sikret med SSL (secure socket layer), som bruges til at kryptere trafikken mellem websites og besøgendes computere.

Webadressen til SSL-sikrede websites begynder med "https" i stedet for blot "http".

Washington Post var først til at rapportere om det, mens en bruger på websitet Hacker News var hurtig til at levere nogle flere detaljer.

"Siden torsdag har Iran blokeret for https-protokollen, hvilket betyder, at stort set samtlige af Googles services (Gmail og selve Google.com) er blevet utilgængelige," skriver brugeren Sara70, som angiveligt bor i Iran.

Mange websites krypterer automatisk forbindelsen enten under login-proceduren eller hele vejen igennem heriblandt Gmail, Yahoo Mail, Microsofts Hotmail, Twitter og Facebook samt stort set alle netbanker og webbutikker såsom Amazon.

Det siger iranerne

Det forlyder fra internetbrugere, der befinder sig i Iran, at SSL-sikrede websites internt i landet stadig er tilgængelige, men at adgangen til SSL-sikrede websites udenfor landets grænser er blokeret.

Projektet bag Tor, der er et system, der gør det muligt at forbinde anonymt til internettet, og som ofte bruges i lande, hvor staten overvåger eller blokerer for borgernes internetaktivitet, leverer i et blogindlæg fredag yderligere detaljer om sagen.

Ifølge dette blogindlæg fra Tor-projektet ser det ud til, at Iran har øget niveauet af censur på tre forskellige måder:

Ved hjælp af såkaldt deep packet inspection af SSL-trafik, ved selektivt at blokere visse kombinationer af IP-adresser og TCP-porte samt ved at filtrere ud fra bestemte nøgleord.

"Blokeringen af SSL er ikke fuldstændig og ikke landsdækkende," fremhæves det i Tor-blogindlægget på grundlag af oplevelserne hos brugere, der befinder sig i Iran, og som via Tor-netværket forsøger at få adgang til eksterne websites.

"De indledende undersøgelser viser, at hvor der er iværksat blokering, identificeres det, når der startes et SSL-handshake, som derefter simpelthen afbrydes."

Sådan omgås sprærringen  
I en opfølgning på sagen forklares det i meddelelsen Help users in Iran reach the internetmailinglisten tor-talk, at "det ser ud til, at næsten al SSL/TSL-trafik nu blokeres af nogle få af Irans største internetudbydere."

I denne meddelelse gennemgås desuden en teknisk avanceret nødløsning eller såkaldt workaround.

Iranske embedsmænd har tidligere udtalt, at der arbejdes på en firewall, der grundlæggende vil oprette et "nationalt internet", som vil skærme borgerne for alt eksternt indhold.

I januar rapporterede de statskontrollerede medier, at denne blokering vil være oppe at køre i løbet af de næste få måneder.

Andre lande såsom Nordkorea og Kina opretholder enten jævnligt eller permanent en delvis eller fuldstændig blokering af adgang til websites uden for de nationale grænser.

Oversat af Thomas Bøndergaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere