Microsoft IIS web-server tager andele fra Apache

MIcrosofts webserver IIS har voksende andel på bekostning af Apache.

Indhold

Den britiske nyhedstjeneste The Register bringer den nye oversigt over verdens web-servere og hvilke programmer, de kører. Statistikken indsamles og fremstilles af internet-konsulentfirmaet Netcraft. Det er stadig Apache, som kører på tres procent af web-serverne. Det er dog nyt, at andelen for Microsoft IIS vokser med knap to procent, der primært tages fra Apache.

Microsofts produkt har tyve procent af web-serverne. Men tager man istedet Netcraft's Secure Server Survey, hvor de undersøger anvendelsen af krypterede transaktioner på web, da er billedet et andet. Efter månedsvis konstant vækst, står Microsoft for knap halvdelen (49%) i denne statistik. Firmaets styrke på dette område er Microsofts Commerce Server, som der dårligt findes alternativ til i UNIX-verdenen, med få undtagelser som Intershop.

The Register noterer også, at script-sproget PHP4 er i voksende udbredelse. PHP-modulet køres på Apache-servere på over fem millioner web-steder i verden, hvilket svarer til en tredjedel af alle Apache-steder. PHP's vækst skyldes, at det bliver vurderet som lettere tilgængeligt overfor Perl og JSP. På den måde er der på kort tid udviklet en standardmetode til web-applikationer bygget af på Linux, med PHP sammen med MySQL og Apache. Her overfor er Microsofts bud en kombination af IIS-server, ASP og SQL-server.

Oversigten over verdens web-servere findes hos Netcraft på adressen: http://www.netcraft.com/survey/. Deres Secure Server Survey koster penge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere