Læs også:
Storkommune får KMD-kompensation
KMD måtte betale en lille million kroner i kompensation til Aalborg Kommune efter bøvl i forbindelse med implementeringen af it-systemet KMD Opus.
Tidligere har Computerworld beskrevet hvordan it-giganten også har betalt kompensation til Solrød og Sorø Kommuner i forbindelse med implemtering af nøjagtigt samme it-system.
Men det er altså ikke normalt, bedyrer KMD.
"Det hører ikke til normalbilledet, at KMD betaler kompensation til kunderne i forbindelse med implementeringer af KMD Opus," fortæller områdedirektør Leif Ilsø fra KMD.
"Men de opgaver, som KMD Opus skal løfte, er komplekse, og fejl kan opstå," siger han i samme omgang.
Fejlene udbedrer KMD "selvfølgelig i en god og konstruktiv dialog" med kunderne, forklarer han.
Kunder gentegner kontrakter
Samtidig peger områdedirketøren på, at kunderne efter problemerne faktisk gentegner kontrakter med it-giganten.
"Vi er stolte over at kunne sige, at hovedparten af de KMD Opus-kunder, vi har, har valgt at gentegne deres aftaler med os."
"Det er for os det vigtigste tegn på, at de er glade for KMD Opus såvel som det samarbejde, de har på området med os," fortæller Leif Ilsø.
Svært at undgå problemer
Leif Ilsø understreger, at KMD altid bestræber sig på, at implementeringsforløb foregår så gnidningsfrit som muligt.
"Det har vi naturligvis også gjort i tilfældet med Aalborg Kommune," siger han.
Men der tale om større it-systemer, forklarer han.
"Når man skal implementere it-systemer af den størrelse, som KMD Opus har, så er det svært at undgå, at der opstår udfordringer undervejs," fortæller Leif Ilsø.
Individuelle behov
Samtidig er KMD Opus et it-system, som KMD har udviklet og videreudviklet i takt med de stigende krav til koncernstyringsværktøjer, som kommunerne har.
"I den proces har vi naturligvis løbende fået en del gode input til, hvordan KMD Opus bedst indfrier kommunernes forventninger."
"Ofte har kunder også helt særlige krav til netop deres løsning, og der skal skræddersyes og tilpasses individuelt," slutter han.
Læs også: