Artikel top billede

HP og VMware-forhandlere må løbe spidsrod i Las Vegas

HP og VMware har ved et tilfælde valgt at holde deres årlige konference på præcis samme tidspunkt i Las Vegas. Det betyder, at også danske forhandlere får travlt med at koordinere for at nå at deltage begge steder.

Spillebyen Las Vegas forvandler sig i næste uge til et sandt it-forhandlermekka.

Både HP og VMware har nemlig valgt at placere deres årlige partnerkonference i netop denne uge. For de forhandlere, der både samarbejder med HP og VMware, bliver det derfor en uge i logistikkens og krydsløbets tegn.

Hverken HP eller VMware har ifølge amerikansk CRN ønsket at kommentere på, hvordan det kunne ske, at de, med deres langvarige samarbejde, kunne finde på at placere konferencerne på præcis samme tidspunkt. Men begge producenter har udsendt udtalelser om, at de nu arbejder sammen om planlægningen.

»Det var et tilfælde, at vi begge valgte de samme datoer for vores konferencer. Men da vi fandt ud af det, begyndte vi at samarbejde for at sikre koordineringen. VMware er en værdsat partner, og vi er opsatte på at bidrage til at sikre to succesfulde konferencer,« lyder det i en meddelelse fra HP.

Fra Danmark deltager KMD, 2waysit og Danoffice i HPs konference, mens blandt andet Klestrup Partners, Axcess, Magirus, Atea og Arrow er i Las Vegas med VMware.

»Jeg vil tro, at nogen af de partnere, vi har med, også løber over og kigger lidt hos HP. Det er der ingen problemer i overhovedet, vi har jo et godt samarbejde,« lyder det fra VMwares nordiske partnerchef Thomas Christensen, der selv deltager sammen med omkring 75 partnere fra Norden.

De to konferencer bliver afholdt et par kilometer fra hinanden. HP tager udgangspunkt i Aria Resort and Casino, mens Venetian/Palazzo hotel danner rammen for VMwares konference.

Ifølge de to producenter vil der også blive afholdt en række fælles begivenheder og fester.

Ifølge amerikansk CRN afholdes HPs konference normalt i slutningen af marts eller begyndelsen af april, mens VMwares konference som nu afholdes i midten af februar.

CRN dækker løbende begivenhederne fra Las Vegas.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere