Artikel top billede

Her er Frank Rasmussens helt nye firma

Succesfuld tele-iværksætter, der blandet andet stod bag Telmore og Bibob, er klar med et nyt firma.

Læs også:

Frank Rasmussen på trapperne med nyt firma

Computerworlds søstermedie ComON kan nu løfte sløret for det firma, som den navnkundige teleiværksætter Frank Ramussen er i gang med at sætte på benene.

Firmaet blev formelt registreret hos Erhvervs og Selskabsstyrelsen i dag. Det er et A/S og bærer navnet Smart3D.

Som tidligere meldt ud er der ikke tale om endnu et teleselskab. Derimod vil Frank Rasmussen udnytte sin mangeårige erfaring og mange kontakter til at hjælpe andre iværksættere med at få luft under vingerne.

Det skal ske gennem hans velvoksne adressebog, hans ditto bankbog samt ikke mindst: en 3D-printer.

Ideen bag Smart3D A/S er slags nøglefærdig ide-udviklings-butik, hvor man kan komme ind fra gaden med en god ide til et nyt fysisk produkt, og få en 3D-printet prototype på produktet med hjem.

Konceptet indebærer også, at Smart3D hjælper ideen videre til produktion og distribution af det færdige produkt via Frank Rasmussens kontaktnet til leverandører i Kina.

"Enhver kan jo skaffe sig adgang til billig produktion i Kina. Men vi tilbyder kontakterne til de steder, hvor man kan få noget produceret, så det både er billigt og af høj kvalitet," siger Frank Rasmussen.

Smart3D A/S skal også levere rådgivning og konceptudvikling til de håbefulde iværksættere. Rådgivning, som den Frank Ramussen i sin tid gav Onfone, og som hjalp dette firma til at øge sin kundebase til mere end det tidobbelte.

Hele processen med prototype-udvikling, 3D-printning, og etablering af produktions-aftaler i Kina skal være så billig, at alle kan være med:

"Det er ikke tanken, at 3D-printet eller produktudviklingen i sig selv skal generere et overskud," siger han.

Så i stedet går du efter et medejerskab af de startups, du støtter?

"Ja, det er tanken. Pointen med det her er at hjælpe gode ideer videre," siger Frank Rasmussen.

Hardware-fokus

Med det nye firma vil han først og fremmest beskæftige sig med hardware - selv om fysiske ting og konkrete, materielle produkter i dag synes trængt i baggrunden af fænomener som apps, augmented reality og diverse ydelser i skyen. Men den satsning er ikke nogen tilfældighed:

"Alle andre går apps-vejen, men jeg vælger det stik modsatte af alle andre," siger den selvsikre telemillionær.

Frank Rasmussen har noget at have selvsikkerheden i efter at have banket tre markante virksomheder op. I 2004 solgte han Telmore for et tre-cifret millionbeløb, i 2009 solgte han Bibob for 93 millioner kroner, og i 2011 MVNO Systems for 22 millioner kroner.

Frank Rasmussen er selv i direktørstolen i det nye firma, og har etableret en bestyrelse med sin kæreste og søn som de to andre medlemmer. Smart3D går efter planen i luften i april eller maj.

Læs også:

Frank Rasmussen på trapperne med nyt firma




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere