Artikel top billede

Sælg dine brugte mp3-filer på nettet

Amerikansk byttecentral tæt på at blive godkendt.

En amerikansk tjeneste, Redigi.com, forsøger i den digitale tidsalder at genoplive forbrugeres mulighed for at sælge det musik videre, som de ikke selv orker at høre længere. Her kan man genbruge og sælge gamle digitale sange.

Det sætter gang i en kontroversiel debat om lovligheden. For når der ikke længere er et fysisk eksemplar, der skifter hænder, så bliver handlen et spørgsmål om copyright. En foreløbig juridisk vurdering (pdf) i New York peger i retning af, at konceptet kan blive godkendt.

Et pladeselskab har bedt retten om at stoppe Redigis forretning. Det er indtil videre afvist af retten, der mener, at købere ifølge den såkaldte first-sale doctrine her ret til at videresælge ophavsretsbeskyttede værker, hvis de er kommet dem i hænde på lovlig vis.
Det er den samme lovgivning, der tidligere har bestemt, at pladeselskaber, som udsender promotion-cd'er, ikke kan forhindre, at folk sælger dem videre.

Sagen er ikke afsluttet endnu.

Sådan løser Redigi problemet

Hos Redigi forsøger man at løse rettighedsproblemet ved at garantere, at sange bliver slettet på sælgerens computer, så han ikke længere har adgang til dem. Byttecentralen fungerer også kun sammen med iTunes, så der er styr på, at den oprindelige køber rent faktisk har betalt for sangen.
Redigi tilbyder også, at kunstnere kan tilmelde sig og få en lille del af kagen, hver gang deres musik bliver solgt på ny.

LÆS OGSÅ: Køb brugt software

Redigi sælger de "brugte" filer videre for op til 4 kroner, og man kan så købe andre brugers filer for pengene. Capitol Records har i den aktuelle sag krævet erstatninger på over 800.000 kroner per sang, der efter deres mening er distribueret ulovligt via Redigi. På trods af at hver sang altså i teorien kun bliver solgt én gang.
Læs mere hos Ars Technica.

Et lignende firma Bopaboo forsøgte sig i 2008 med en lignende forretningsmodel. Det er nu lukket ned.

Den går ikke i Danmark

Redigi vil pt kun sælge mellem amerikanske kunder.

Det kan de have en god grund til, for konceptet vil næppe blive godkendt i Danmark.

"Det lyder som et spændende koncept, men det vil næppe gå på denne side af Atlanten," siger Nis Peter Dall, it-advokat hos advokatfirmaet Bvhd.

"Det er der forskellige grunde til. For det første er der konsumptionsreglen, som tillader at man videresælger ophavsretsbeskyttede værker. Den finder ikke anvendelse, når der er tale om digitale ydelse. For det andet kan man heller ikke sælge en mp3-fil. For selv om man sletter den originale, så vil den nye fil være en kopi. Og den vil være ulovlig," siger Nis Peter Dall med henvisning til, at man i Danmark kun har ret til at lave kopier med tilknytning til sin egen husstand.

(opdateret kl 12:15 med kommentar fra Nis Peter Dall)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere