Artikel top billede

Tysk appel-ret siger ‘nein' til Samsungs Galaxy Tab

Tysk appel-domstol fastholder, at Samsung-tablet er alt for meget kopi af Apples iPad.

Computerworld News Service: En tysk appelret opretholder forbuddet mod salg af Samsungs Galaxy Tab i Tyskland.

Retten fastholder dermed, at Samsung-computeren udgør en krænkelse af Apples intellektuelle ejendom. 

Dermed opretholdes det forbud, som blev indført sidste år på grundlag af en kendelse om, at Galaxy'en overtræder Apples design-patenter til tablet-pc'en iPad.

Afgørelsen betyder, at Galaxy Tab 10.1 ikke må sælges i Tyskland, men den har ingen indflydelse på salget af Galaxy Tab 10.1n, der er en anden tablet, som Samsung udsendte som reaktion på Apples anklage om patentovertrædelser. 

Patent-bloggeren Florian Mueller mener, at retten i Düsseldorf vil tage stilling til Galaxy Tab 10.1n's skæbne 9. februar i år.

Hvis rettens afgørelse bliver til fordel for Samsung i forhold til den nye model, så vil denne uges afgørelse imod den originale version 10.1 betyde "nul og niks" for Samsungs forretning, skriver han.

Kan sælges i EU

Den seneste afgørelse i Android patentsagaen kommer mindre end en uge efter, at en ret i Holland afgjorde, at Galaxy Tab ikke overtræder Apples intellektuelle rettigheder, og at den dermed kan sælges i Holland og distribueres i hele EU.

Retten i Holland udstedte dog allerede sidste år et forbud mod salg af Samsungs Galaxy smartphone, og derfor ville Samsung stadig få problemer med at sælge alle typer enheder på det europæiske marked, selv hvis retten i Tyskland var kommet frem til en anden konklusion i denne uge.

Samsung har frivilligt indvilliget i at stoppe salget af Galaxy Tab i Australien, indtil patent-striden med Apple er afklaret.

Apple, Microsoft og andre, større teknologivirksomheder har sagsøgt producenter, der skaber og sælger enheder baseret på Googles styresystem Android, for patentovertrædelser siden 2010.

Apple satte det hele i gang med et sagsanlæg mod HTC, der angiveligt havde overtrådt 20 Apple-patenter i marts 2010, og senere fulgte Microsoft med en annoncering af, at virksomheden var kommet frem til en licens-aftale med HTC, hvor HTC skulle betale royalties til Microsoft til gengæld for retten til at sælge enheder baseret på Android.

For at imødekomme patentsagerne mod Android-leverandørerne har Google arbejdet på at styrke sin egen patentportefølje dels gennem det fejlslagne forsøg på at købe værdifulde tech-patenter, der tidligere tilhørte Nortel, og dels ved annonceringen af virksomhedens planer om at købe Motorola Mobility og den tilhørende portefølje på 24.500 patenter for godt 72 milliarder kroner.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere