Artikel top billede

Her er de bedst cybersikrede lande i verden

Tre lande er de bedste i verden, når det gælder it-sikkerhed. Men it-sikkerheden halter over hele jorden, lyder det i ny rapprt.

Computerworld News Service: USA og Storbritannien er relativt velforberedte mod cyberangreb sammenlignet med andre udviklede lande, men der er plads til forbedring hos alle, konkluderer en ny rapport om verdens landes cybersikkerhed fra McAfee og Security & Defence Agenda.

I rapporten Cyber-security: The vexed question of global rules (pdf), hvor 23 lande rangeres efter, hvor forberedte de er mod cyberangreb, tildeles intet land den højeste karakter, som er fem stjerner.

Israel, Sverige og Finland får imidlertid hver fire og en halv stjerne.

Danmark følger lige efter med fire stjerner. Det samme får syv andre lande, heriblandt Estland, USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland´.

Indien, Brasilien og Mexico rangeres blandt de dårligst forberedte.

Ingen lande er foran cyberangriberne, fastslår Phyllis Schneck, der er teknologichef for den offentlige sektor hos McAfee.

Ingen grænser

Datakriminelle behøver ikke at forholde sig til juridiske og politiske spørgsmål og deler frit information med hinanden uden at bekymre sig om konkurrencemæssige problemstillinger, siger hun.

"Vi er oppe imod en fjende, der ikke er bundet af grænser, mens vi selv er nødt til at gå til møder og skrive rapporter for at samle vores data," tilføjer hun. 

SDA er en tænketank fra Bruxelles, der arbejder med cybersikkerhed, og har i forbindelse med denne rapport interviewet 80 eksperter i cybersikkerhed og indhentet svar via en spørgeundersøgelse fra yderligere 250.

57 procent af respondenterne fra spørgeundersøgelsen er overbeviste om, at et såkaldte cyber-våbenkapløb er i fuld gang, mens 36 procent mener, at cybersikkerhed er vigtigere end missilforsvar.

45 procent mener, at cybersikkerhed er vigtigere end grænsekontrol.

Eksperterne er enige om, at der er behov for global deling i realtid af oplysninger om cybertrusler.

Globale aftaler

Schneck påpeger, at man har længe talt om behovet for at blive bedre til at dele oplysninger indbyrdes imellem virksomheder samt imellem det private erhvervsliv og det offentlige.

Men denne rapport fremlægger ideen om nye globale aftaler - i mangel på egentlige traktater, som er vanskelige at få igennem - der kan føre til en sådan deling af oplysninger.

Det må være muligt for verdens lande at blive enige om et sæt regler, mener Schneck.

Virksomheder kan være bange for at sætte deres kunder på spil; at gøre noget, der får prisen på deres aktier til at falde; og andre problemer, der kan forårsages af at dele for mange informationer, tilføjer hun.

 "Jeg tror dog, at ethvert rationelt menneske på planeten vil være enig i, at vi får et mere nøjagtigt billede af truslerne, hvis vi samler alle vores informationer," siger hun.

Løber tør for værdi

"Når vi endelig får regnet ud, hvilke krummer af informationer, vi kan dele, så har de ikke længere nogen værdi."

Deling af informationer i realtid er derimod en måde, hvorpå legitime grupper kan få overtaget over cyberangriberne, argumenterer Schneck.

"Det kan fjenden nemlig ikke. Fjenden ejer ikke netværksinfrastrukturen. Det gør vi. De kan ikke foretage sig noget i realtid. Det kan vi derimod, i hvert fald hvad angår at samle vores data," siger un.

Rangeringen af de forskellige lande er baseret på modenhedsmodellen Cyber Security Maturity Model (pdf), der er udviklet af Robert Lentz, som er direktør for konsulentfirmaet Cyber Security Strategies og tidligere deputy assistant secretary for cyberforsvar ved USA's forsvarsministerium. Lentz' model lægger større vægt på modstandsdygtighed i form af prædiktive forsvarsegenskaber frem for et reaktivt og manuelt eller værktøjsbaseret forsvar.

Rapporten anbefaler blandt andet, at virksomheder og regeringer bør samarbejde om oprettelsen af betroede grupper til informationsdeling og igangsætte oplysningskampagner med fokus på cybersikkerhed.

Derudover anbefaler rapporten for eksempel også, at man i erhvervslivet har fokus på sikkerheden i forbindelse med anvendelsen af smartphones og cloud computing.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel