Prøvekørt: Sådan virker Sonys topmobil Xperia S

Sony Xperia S kan gå hen og blive en af de helt store telefoner i butikkerne til foråret. Vi har haft fingre i supermobilen, som er en smartphone med pondus.

Sony er gået solo og har efterladt Ericsson i Sverige, og japanernes første selvstændige telefon er Xperia S.

Mobilen blev lanceret på den store forbrugerelektronikmesse CES i Las Vegas i begyndelsen af måneden, hvor den vakte begejstring.

Det skyldtes ret solide specifikationer og et eksklusivt design.

Med sin optræden på CES kom Sony også hurtigt ud af starthullet i 2012 og fik dermed meget af mobilscenen for sig selv.

Konkurrenterne plejer nemlig at vente til messen Mobile World Congress i Barcelona i februar med at fremvise deres forårskollektioner.

Under et Sony-arrangement i går fik vi mulighed for at prøvekøre mobilen, der faktisk stadig bærer navnet "Sony Ericsson".

Det skyldes, at det er en prototype, som blev fremstillet, før skilsmissen mellem svenskerne og japanerne var en realitet.

De færdige Xperia S-modeller vil udelukkende have Sony-mærke på.

Høj skærmopløsning

Telefonen er med sin 4,3 tommer skærm en velvoksen mobil.
Den er en smule mindre end HTC Titan med 4,7 tommer og Samsung Galaxy Nexus med 4,65 tommer skærm, mens Sonys model er væsentligt større end Apple iPhone 4S med en skærm på 3,5 tommer.

Opløsningen er 1280 gange 720 pixel og dermed i den absolut høje ende.

Det betyder, at ikonerne ikke er kæmpestore på skærmen, og det er nemmere at overskue meget indhold.

Vægten er 144 gram, og det overrasker lidt. Det er ikke, fordi det vejer voldsomt meget, men vi er blevet vant til mindre.

Ikke mindst efter at Samsung med Galaxy S II har lært os, at en lækker og toptunet mobil ikke behøver at veje mere end 116 gram.

Vægten kan dog retfærdiggøres med, at Sony Xperia S indeholder massevis af funktioner og lir, der får gadgetdrenge
til at vise Colgate-bisserne frem.

Telefonen er udstyret med et 12,1 megapixelkamera, kan optage video i full HD 1080p, downloade særlige PlayStation-spil, og hastigheden holdes oppe af en 1.5 GHz dual core processor.

Sony Xperia S er desuden udstyret med HDMI-port, så mobilen kan kobles til fjernsynet. Her ændrer brugergrænsefladen sig, så den tilpasses fladskærmen, og du kan se billeder, afspille film eller afvikle apps.

Kun Android 2.3

Telefonen er født med Android 2.3, men skulle kunne opgraderes til den nyeste version 4.0, som vi blandt andet har set på Samsung Galaxy Nexus.

Efter at have prøvekørt Sony Xperia S står vi tilbage med indtrykket af en virkelig spændende mobil, der har massevis af funktioner at byde på.

Den kan gå hen og blive en af de helt store mobiloplevelser i foråret. Det bliver derfor interessant at se, hvad Samsung, HTC, LG og alle de andre mobilproducenter kan finde frem fra produktionsbåndet til Mobile World Congress i februar. Med Xperia S har Sony lagt hårdt ud.

Her er en video, som gennemgår nogle af de vigtigste funktioner i Sony Xperia S. Læg især mærke til, hvordan den indbyggede NFC-chip (Near Field Communication) kan bruges ganske opfindsomt takket være SmartTags:

[video splash=92784]0ac81324-69f9-661b.mp4[/video]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere