Artikel top billede

Global opvarmning kan gøre nettet hurtigere

Hvis isen forsvinder i Arktis kan det åbne for nye undersøiske kabelforbindelser mellem Europa og Asien.

Der spekuleres i at den globale opvarmning vil gøre den berømte Nordvestpassage mellem Atlanterhavet og Stillehavet langs Amerikas nordlige kyst farbar det meste af året. Men det varmere klima kan også betyde at det bliver muligt at placere nye undersøiske kabler gennem Arktis, som lader datatrafikken flyde direkte mellem Europa og Asien - uden at skulle igennem USA først. Det skriver Network World.

De nye undersøiske fiberforbindelser blev diskuteret i sidste uge på en konference arrangeret af Pacific Telecommunications Council i Honolulu.

Det anslås at halvdelen af kapaciteten i de transatlantiske undersøiske kabler stadig er ubrugt, men alligevel fortsætter man med at lægge nye kabler og finde nye ruter. Det sker blandt andet for at skabe redundans - så man undgår afbrydelser hvis et enkelt kabel bliver skåret over - og reducere latenstiderne.

I et typisk fiberkabel under Atlanterhavet er det 75 procent af den udnyttede kapacitet, der bruges til internet-trafik, mens kun 0,2 pct. benyttes til traditionelle telefonopkald. USA dominerer fortsat når det ind- og udgående trafik i de globale netværk, men der er også stærk vækst i Afrika og andre dele af verden.

De globale telenetværk er stadig sårbare. I Japan havde man store problemer med mobilnettet efter jordskælvet og tsunamien i marts sidste år, og japanske eksperter fortalte på konferencen at 6.000 mobilantenner var offline efter naturkatastrofen. Nu forsøger japanerne at udvikle et nyt system, hvor mobiltelefonerne kan danne deres egne ad hoc netværk og kontakte hinanden indbyrdes uden mobile basestationer i tilfælde af naturkatastrofer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere