IO Interactive: Danmarks bedste IT-selskab

Spil-producenten IO Interactive er den ubestridte vinder af Computerworlds Top 100-liste og er dermed Danmarks bedste IT-virksomhed. Selskabet bag megasuccessen Hitman 2 er både landets dygtigste og hurtigst voksende IT-virksomhed. Videndeling er en del af forklaringen, mener administrerende direktør, Janos Flösser.

Danmarks bedste og hurtigst voksende IT-virksomhed er spilkonstruktøren IO Interactive, der står bag computerspil-successen Hitman.

Det viser Computerworld Top 100-liste, hvor Danmarks 250 største og hurtigste IT-virksomheder er blevet analyseret.

IO Interactive med omkring 120 medarbejdere kom sidste år ind på Top 100-listens tredjeplads over de hurtigst voksende IT-virksomheder.

I år tager virksomheden guldet som både den hurtigst voksende og den dygtigste IT-virksomhed herhjemme.

Hitman 2 vækstkernen

IO Interactive mega-succes, computerspillet Hitman 2, er kernen i den store vækst, som selskabet har oplevet.

Hitman 2 er indtil videre blevet solgt i 2,1 millioner eksemplarer, hvilket svarer til en omsætning på omkring en milliard kroner.


For IO Interactive har Hitman 2 betydet, at selskabets omsætning i 2002 landede på 98 millioner kroner. Det svarer til en vækst fra 2001 til 2002 på ikke mindre end 239 procent.

IO Interactives administrerende direktør, ungarsk-fødte Janos Flösser, betragter selskabets evne til videndeling som helt afgørende for at være med fremme på det stormomsuste marked for computerspil.

Rigdom i videndeling

- Rigdommen ligger i, at vi er i stand til at dele viden, som vi gør, og at vi aldrig har givet afkald på nogle af vores IP-rettigheder, men tværtimod fastholder dem i selskabet, siger han til Computerworlds Top 100-magasin.

IO Interactive blev stiftet i 1998 af syv udviklere fra blandt andet Nordisk Film og Danmarks Radio.

De syv udviklere - heriblandt Janos Flösser - ejer tilsammen 40 procent af aktierne i selskabet gennem selskabet Ren-Moto, mens Egmont og medarbejderne ejer henholdsvis 40 og 20 procent.

IO Interactive har netop udsendt sit nye spil, Freedom Fighters, der har været to år undervejs. Selskabet har store forventninger til spillet. Det skyldes blandt andet, at det bliver udsendt i samarbejde med verdens største distributør af computerspil, Electronic Arts.

IT Practice på andenpladsen

På listen over Danmarks 100 dygtiste IT-virksomheder kommer IT Practice ind på en andenplads, men Contex tager tredjepladsen.

IT Practice er også med i top på listen over Danmarks hurtigst voksende IT-virksomheder, hvor selskabet kommer ind på en tredjeplads, mens Bridema er Danmarks næsthurtigst voksende IT-virksomhed efter IO Interactive.

Top 100-magasinet bringer foruden listen over de bedste danske IT-virksomheder også hovedkonklusionerne fra Deloitte & Touches IT-vækstbarometer 2003.

Top 100-magasinet blev præsenteret i forbindelse med præmieoverrækkelsen i den gamle lufthavns-terminal i Københavns Lufthavn tidligere i dag, onsdag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer