Artikel top billede

Borger afslører kommune i sjusk med cpr-numre

På en dansk kommunes hjemmeside finder man let borgernes cpr-numre. Et enkelt søgeord på forsiden giver adgang til massevis af følsomme oplysninger.

I Rebild i Jylland har kommunen alvorlige problemer med at håndtere borgernes følsomme oplysninger.

Computerworld fik en henvendelse fra en fortørnet borger i kommunen, der for to år siden henvendte sig til Rebild kommune for at gøre opmærksom på, at borgernes adresser og personnumre ligger og flyder på nettet.

Men der er ifølge ham, som af personlige grunde ikke ønsker sit navn nævnt, ikke blevet fjernet noget som helst siden hans henvendelse.

Computerworld kender personens identitet.

Søg på cpr

Computerworld har selv fundet følsomme oplysninger på kommunens webside af flere forskellige omgange.

Den enkleste måde var at skrive 'cpr' i det søgefelt, der er på kommunens forside. Herefter dukkede dokumenter med navn, adresse og cpr-numre op på resultatlisten.

man kan også få adgang til oplysningerne gennem en søgning i en offentlig database, der indeholder dokumenter om byggesager i kommunen.

Databasen har potentielt information om alle de adresser, der er i kommunen, og man kan søge på vejnavn og husnummer.

Her kunne Computerworld blandt andet finde et eksempel på en udskrift fra Det Centrale Person Register, hvor man i forbindelse med en byggesag, der daterer sig helt tilbage til 2004, finder navn, adresse og personnummer på den person, der søger en byggetilladelse til at opføre et hus.

I samme dokument kan man også finde oplysninger om forældrene til den person, der vil bygge.

Udskriften fra det Centrale Person Register viser nemlig personnummer på begge forældre med samtlige 10 cifre.

Lovbrud i kommunen

Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra firmaet CSIS betegner episoden som "meget uheldig."

"Det er desværre noget, vi oplever jævnligt."

"Det er en klar overtrædelse af persondataloven, og det skal Datatilsynet skride ind overfor," siger han.

Og det vil Datatilsynet også gøre, lover man Computerworld.

"Vi kontakter Rebild kommune med det samme for at få lukket ned, og samtidig vil vi bede om en skriftlig redegørelse fra kommunen," siger kontorchef i Datatilsynet, Lena Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere