Artikel top billede

FBI lukker Megaupload

Fildelingssite var en pengemaskine - nu er det slut. Anonymous forsøger modangreb mod amerikanske myndigheder.

Stifter og direktør for fildelingssitet Megaupload Kim Dotcom samt stort set hele ledelsen af firmaet er blevet anholdt i flere lande på foranledning af det amerikanske forbundspoliti FBI, der har koordineret en stor international aktion. Sitet lukkedede i går torsdag som følge af aktionen.

FBI har beslaglagt værdier for 50 millioner dollars og lukket hele 18 internetadresser relateret til Megaupload.

Megaupload er formelt drevet fra Hongkong, men Kim Dotcom og to andre ledere er bosat i New Zealand, hvor de blev anholdt. Andre af selskabets ledere er fra Finland, Holland og USA. I alt er syv personer anholdt.

Anklageskriftet fortæller om en bred vifte af forbrydelser, lige fra ulovlig piratkopering, der ifølge FBI har kostet rettighedshavere 2,5 milliarder kroner i tabte indtægter, samt hvidvaskning af penge og sammensværgelse med det formål at drive svindel.
Kim Dotcom hed tidligere Kim Schmitz, og er ifølge dette site en både farverig og kontroversiel person.

Megaupload er blandt de største sites for one-click hosting, hvor brugerne kan uploade og dele filer, og sitet har længe været en torn i øjet på den amerikanske rettighedsindustri. Kort før jul udsendte Megaupload en video med kunstnere, der talte rosende om Megaupload. Den blev senere fjernet, fordi de medvirkende kunstnere følte sig misbrugt.

SOPA og PIPA

At sagen mod fildelingssitet, der kan blive en af de største piratkopierings-sager i USA, kommer netop som debatten om den skrappe antipirat-lov SOPA er på sit højeste, er ifølge FBI en tilfældighed.

Gruppen Anonymous iværksatte umiddelbart efter offentliggørelsen af aktionen et angreb mod flere amerikanske myndigheders internetsider, blandt andet justitsministeriets, hvis sider var utilgængelige det meste af dagen i går, skriver AP. Dette site er dog oppe at køre igen.

Megaupload har ifølge anklageskriftet været en ganske givtig forretning, der har indbragt bagmændene den nette sum af 175 millioner dollars (875 millioner kroner) i annonce-indtægter.  

En advokat, som fungerer som talsmand for megaupload, afviser FBIs anklager.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere