Artikel top billede

Finnen Christian Fredrikson bliver ny CEO for den globale leverandør af it-sikkerheds- og backup løsninger.

Topsælger fra Nokia topchef for sikkerhedskæmpe

International salgschef fra Nokia sætter sig i chefstolen hos den finske it-sikkerhedsleverandør F-Secures.

Det er en erfaren finne, der overtager roret hos den finske leverandør af it-sikkerhed og backup relaterede tjenester.

Christian Fredrikson, som netop er begyndt i jobbet, har mere end 20 års erfaring indenfor informations- og teknologiindustrien.

"Jeg er meget begejstret over at blive en del af F-Secure, og jeg forventer en entusiastisk start på det nye år. Min rolle bliver sammen med F-Secures team at drive firmaets fremtidige vækst," udtaler Christian Fredrikson.

Han kommer fra en stilling hos Nokia Siemens Networks, hvor han var ansvarlig for det internationale salg af Network Systems Business Unit.

Nokia i 17 år

Christian Fredrikson har været hos Nokia siden 1994 og har besat flere ledende stillinger, blandt andet i afdelingen for forskning og udvikling og i Nokia's salgsafdeling.

"Det er spændende med en ny CEO i chefstolen hos F-Secure. Aktiviteterne i Danmark reflekterer et rigtig stærkt 2011 med god vækst på alle forretningsområder. Samtidig ser 2012 ud til at blive et rigtig spændende år," udtaler den danske F-Securechef Michael Dahl.

Han har været chef for den danske afdeling af F-Secure, siden virksomheden etablerede sig i Danmark tilbage i 2007.

Faktisk gjorde Michael Dahl sig hurtigt så godt bemærket, at han udover det danske ansvar blev udnævnt til Director of Regional Operations med ansvar for driftsaktiviteterne i en stribe lande rundt om i verden.

Christian Fredrikson er finsk statsborger og har en kandidatgrad i ingeniørvidenskab fra Åbo Akademi i Turku, Finland. Han er 47 år, gift og har to børn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis