Hackergruppen, der menes at stå bag tyveriet af kildekode fra sikkerhedsselskabet Symantec truer med at offentliggøre den stjålne kode.
Det drejer sig om koden til Norton Antivirus, som de to hackere stjal i begyndelsen af januar. Det kan du læse mere om her.
Hackergruppen skriver i en tweet, at den vil offentlliggøre kildekoden på i alt 1,7 gigabyte tirsdag.
"Resten vil følge senere," lyder det i tweeten.
Symantec har bekræftet, at hackere har været på besøg og stjålet kildekode til to af selskabets produkter, nemlig Symantec Endpoint Protection 11.0 samt Symantec Antivirus 10.2.
Selskabet har understreget, at der er tale om ældre produkter, hvoraf det ene helt er udgået. De to Symantec-programmer har henholdsvis fire og fem år på bagen.
Hackergruppen fik fingre i kildekoden under et indbrud i servere, som anvendes af det indiske militærs efterretningstjeneste.
Du kan læse mere om, hvordan hackerne fik fingre i kildekoden her.