Artikel top billede

Nokia sælger ud: Skiller sig af med 450 patenter

Frasalg af en del af patentporteføljen kan give Nokia midlerne til kommende tiltag.

Computerworld News Service: Nokia har solgt 450 patenter og ansøgte patenter inden for trådløs og videoteknologi til Sisvel International, der er et italiensk firma, der beskæftiger sig med patent-licensering.

De pågældende patenter anvendes i mobile enheder med GSM-, 3G- og LTE-teknologi samt i systemer til optimering af video-kodning, oplyser Sisvel.

Nokia beholder en licens til at anvende patenterne fra handlen, der drejer sig om cirka en sjettedel af Nokias samlede portefølje af både ansøgte og bevilligede patenter.

Trådløse standarder

Nokia har ifølge Sisvel beskrevet omkring 350 af de pågældende patenter og ansøgte patenter som essentielle for trådløse standarder såsom GSM, 3G og LTE (long term evolution).

Det betyder, at ikke alene Nokia men også andre mobilproducenter sandsynligvis vil anvende dem.

Sisvel vil overholde alle eksisterende licensaftaler om patenterne mellem Nokia og andre virksomheder, oplyser firmaet, som er ved at opbygge en pulje af patenter inden for LTE.

Sisvel driver i forvejen en sådan patentpulje inden for DVB-T digitalt tv og administrerer desuden licensering af patenter inden for komprimerings-standarderne MP3 og MPEG.

Nokias patentportefølje består stadig af mere end 30.000 individuelle bevilgede og ansøgte patenter.

Styrken ved Nokias portefølje viste sig med al tydelighed sidste år, da selskabet indgik forlig i et juridisk slagsmål med Apple.

Forliget inkluderede en god sum penge og løbende betaling af royalties fra Apple til Nokia.

Patenter er blevet et sværd, der ivrigt svinges af førende virksomheder i markedet for trådløse teknologier såsom Apple og Samsung, men fungerer samtidig også som en finansiel redningskrans for trængte virksomheder.

For eksempel håber Kodak på at holde hovedet oven vande ved at sælge ud af sin patentportefølje, mens Google opkøber Motorola Mobility hovedsagelig for at få fingrene i selskabets patenter.

Licens-indtægter på patenter svinger vildt

Markedet for royalties inden for mobile enheder løber ifølge ABI Research årligt op i nærheden af 117 milliarder kroner.

Hvad angår GSM- og 3G-telefoner kan omkostningerne til licensering af essentielle patenter svinge fra under fire procent af telefonens pris, hvis producenten selv har en meget stærk patentportefølje, til et stykke over 10 procent.

I gennemsnit ligger omkostningerne til patentroyalties på mellem syv og otte procent af en mobiltelefons samlede pris, oplyser ABI Research.

Henter flere års omsætning hjem med et snuptag

Frasalg af nogle af dets patenter vil i praksis betyde, at Nokia høster adskillige års forventet, fremtidig omsætning som et engangsbeløb her og nu.

"Nokia kommer til at bruge mange penge, og det her er en måde at skaffe nogle midler," vurderer Carolina Milanesi, der er research vice president for mobile devices hos Gartner.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis