Artikel top billede

Eksperter: Narret svindel-offer var svineheldig

Kreativiteten er utrolig, når det handler om at franarre folk penge på nettet, mener sikkerhedsfolk.

Tre it-sikkerhedseksperter er ikke i tvivl om at en pensioneret politibetjent har været i kløerne på it-svindlere, selvom det lykkedes ham at få sine penge igen.

Samtidig har it-sikkerhedsfolkene et bud på, hvorfor det faktisk lykkes ham at få sine penge retur.

"Det er min klare opfattelse af Steen Leth er løbet ind i it-svindlere," forklarer direktør Ulf Munkedal fra it-sikkerhedsfirmaet FortConsult.

Han vurderer, at Steen Leth faktisk var heldig at slippe uden tab.

"Desværre er kreativiteten utrolig, når det gælder om at franarre folk deres penge via it-relaterede metoder."

"Han er faktisk heldig, at han slap så billigt som han gjorde, og jeg håber, at han fik formateret harddisken og re-installeret pc'en. Ellers ville jeg ikke være tryg ved at bruge den, hvis jeg var ham af frygt for spyware," forklarer Ulf Munkedal.

It-eksperten vurderer, at Steen Leths egen indsats og brokkerier har været medvirkende til, at penge kom retur.

"Jeg tror Steen Leth fik pengene tilbage, fordi han lavede så meget bøvl, som han gjorde, og fordi it-svindlerne ved, at Steen kan kan få Mastercard eller banken til at tilbageføre betalingen."

"Og når der er mange kunder, der beder om netop det, så kommer it-svindlerne op at slås med kreditkortselskabet i stedet, og det er ikke godt for dem, for så vil der hurtigt blive lukket for it-svindlernes mulighed for at modtage kortbetalinger. Og det ønsker de naturligvis ikke," forklarer Ulf Munkedal.

Ekspert: Klassisk eksempel
Også direktør Peter Kruse fra CSIS forklarer, at Steen Leth er løbet ind i it-svindlere.

"Det er desværre et klassisk eksempel på det vi i dag kalder "Microsoft support svindel". Forløbet som Steen beskriver, er en fuldstændig kopi af tilsvarende forløb vi har analyseret," fortæller han.

Sikkerhedseksperten har også en forklaring på hvorfor Steen Leth faktisk fik sine penge retur.

"Der gælder visse regler for fortrydelse når man betaler med kreditkort. Mig bekendt er der faktisk en god chance for, at pengene, som man franarres ved denne slags svindel vil blive refunderet af kreditkort udbyderen," siger han, men henviser til jurister angående det strengt juridiske aspekt af det.

Vigtigt at reagere

Peter Kruse vurderer, at der kan være flere grunde til at pengene kom retur.

"Dels så spærres kortet hurtigt, efter det står klart, at der er tale om misbrug, og dels tror jeg, at betalingsformidleren opdager, at der er svindel involveret, og da transaktion sandsynligvis ikke er blevet kørt hele vejen til svindlerne, så vælger de at flytte pengene tilbage til ofret," udtaler Peter Kruse.

"Man kan sige kort, at det at handle hurtigt på en sådan hændelse på alle måder er klogt. Og at det samtidig kan give pengene tilbage understreger vigtigheden af at reagere på denne type sager," slutter han.

Endelig vurderer landechef Michael Dahl fra F-Secure også at Steen Leth blev ringet op af svindlere.

"Ud fra disse forløb, så er der helt sikkert tale om it-svindlere, ud fra fremgangsmåden, som de benytter med at stresse folk til at beslutte sig omkring servicen - og dette med livstidsabonnementer og lignende," siger han.

Han er noget mere i tvivl om, hvorfor den danske pensionist overhovedet fik pengene retur.

"Det er et rigtig godt spørgsmål. Måske har de følt, at kunden her har fået for mange informationer om dem, og derfor har de villet sikre ryggen ved ikke at gøre noget direkte kriminelt," fortæller Michael Dahl og understreger at det kun er et gæt.

Læs også:

Sådan fik offer hevet sine penge retur fra it-svindler.

Tidligere politimand gik lige lukt i it-svindlers fælde.

Politiet efter fup: Sådan tackler du it-svindlere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere