Tidligere Compaq-hus bejler til små firmaer

Twins Consulting, som opstod af det Compaq-ejede Twinsoft, da HP og Compaq fusionerede, vil opnå kritisk masse via opkøb og fusioner. Selskabet har mindre virksomheder med skrantende økonomi og salgsproblemer i kikkerten.

Da HP og Compaq fusionerede i foråret 2002, stod det Compaq-ejede konsulenthus Twinsoft til lukning.

Men ledelsen besluttede for et halvt år siden at føre forretningen videre under navnet Twins Consulting.

Nu satser selskabet på en fremtidig strategi, hvor væksten især skal ske gennem opkøb og fusioner.

- Vi vil gerne opnå en kritisk masse, som giver flere bevægelsesmuligheder med flere kompetencer, og samtidig skal der, hvis man er en lille virksomhed, ikke mange ændringer i markedets økonomi og efterspørgsel, før selskabet ikke er noget værd, siger salgsdirektør Finn Geisler.

Han ejer virksomheden sammen med administrerende direktør Steen Lund Christiansen.

Efterspørgslen er der

Ifølge Geisler efterspørger store kunder ofte løsninger ud over Twins Consultings kerneområde, som er konsulentbistand inden for .Net og skræddersyede løsninger til intranet.

Tesen er, at Twins kan bygge bro mellem kunden og små virksomheder, der sidder med oplagte produkter, som opfylder kundernes ønsker. Så kan selskabet tilbyde penge og kontakter, hvis det lille selskab kommer under Twins vinger.

- Det, vi ser ude i markedet, er, at der findes virksomheder med kanondygtige og kompetente IT-ingeniører eller dataloger. Men ofte skranter økonomien, og samtidig mangler de noget inden for marketing og management, og kommer derfor ikke ind på de bonede gulve og sælger deres varer, siger Finn Geisler.

I dag tæller kundeporteføljen selskaber som HP, Nordea, Lundbech og Carlsberg, som fulgte med fra tiden under Compaq.

Behøver ikke at koste dyrt

Finn Gesler regner med, at de første køb eller fusioner kommer i løbet af i år, men vil ikke præcist sige, hvilke beløb de to ejere er parate til at smide i projektet. Dog er det formentlig nødvendigt med investorer, hvis der skal tocifrede millionbeløb på bordet.

- Men det behøver i virkeligheden ikke være så dyrt, fordi prisen ikke er det eneste, vi forhandler med. Men personligt har vi ikke uanede mængder på kistebunden, vi er jo ikke Navision-brødrene, siger Geisler.

Twins Consulting har nu ti fastansatte og venter i sit første leveår på egne ben et overskud på over en million kroner ud af en omsætning på 20 millioner kroner.

Finn Geisler vil ikke spå om antallet af nye kompetencer i Twins, men sætter sin grænse for virksomhedens størrelse mellem 45 og 70 ansatte.

Købskikkerten er især rettet mod det hjemlige marked, men virksomheder i Skandinavien er ikke udelukket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel