Artikel top billede

Disse virksomheder har de bedste chancer for vækst

Ifølge forskere på Aalborg Universitet er bestemt type iværksætter-virksomheder mere levedygtige og har bedre muligheder for vækst end andre nye firmaer.

Flere spin off-firmaer bliver vækstraketter

Forskere fra Aalborg Universitet har påvist, at spin-off-virksomheder har 23 procent større sandsynlighed for at blive en vækstvirksomhed og også har en større chance for at overleve end andre nye virksomheder.

Definitionen på et spin-off er, at det skal udspringe af viden og kompetencer fra en eksisterende virksomhed.

"Der er en tendens til, at mindre og forholdsvis nye virksomheder er bedre til at skabe spin-offs. I små nye virksomheder sidder iværksætteren mange steder stadig for bordenden som ejer og direktør. Det kan måske være med til at holde iværksætterånden i live," siger John Thesmer, projektchef i Væksthus Hovedstadsregionen.

Væksthuset er fødselshjælper

John Thesmer og hans kollegaer er eksperter i spin-off. Væksthuset har siden 2009 været fødselshjælper for adskillige spin-off virksomheder i Hovedstadsregionen og har været forbillede for den nationale indsats, som Danmarks Vækstråd iværksatte i 2011.

"Vi oplever, at virksomhederne er meget interesserede i at få rådgivning om at etablere en spin-off-virksomhed. De vil gerne godt fra start og spørger i særlig grad efter gode råd i forhold til etablering og udvikling af den første forretningsstrategi," siger John Thesmer.

Spin-off-projektet i Væksthus Hovedstadsregionen blev løbet i gang i 2009 og holder ved frem til marts 2012. Projektet drives af Væksthus Hovedstadsregionen med Scion DTU, C4 Videncenter og DTU Fotonik som partnere.

I dette projekt skal alle spin-offs have adresse i hovedstadsregionen, men for et års tid siden blev der etableret et lignende, men landsdækkende projekt. Her varetager Symbion den overordnede projektledelse.

"I alt er det blevet til 10 spin-offs i projektet, som slutter om to måneder, og da regner vi med at have måske 11 spin-offs, hvor tre til fire er i it-branchen," siger John Thesmer.

De store er ikke med

John Thesmer vurderer, at han og kollegerne nok har snakket med omkring 400 virksomhede, hvoraf omkring en tredjedel eller cirka 125 er beskæftiget i it-branchen.

Nogenlunde den samme fordeling gælder for de gennemførte spin-offs, hvor også cirka en tredjedel er beskæftiget med it i et eller andet omfang.

En tredjedel er i it-branchen

Ingen af de store virksomheder med over 100 ansatte, som Væksthuset har været i kontakt med gennem de sidste par år, har valgt at etablere spin-off.

Det har til gengæld tre virksomheder med 50 til 100 ansatte, tre virksomheder med 10 til 50 ansatte og to virksomheder med under 10 ansatte plus et par stykker fra ikke definerede kategorier.

Hos nogle virksomheder har der været en god case, men så har virksomheden alligevel ikke haft ressourcer til at håndtere et spin-off. Det er ifølge John Thesmer den væsentligste forklaring på, at de har talt med så mange virksomheder og alligevel ender med bare en 10 til 11 spin-offs.

Snarere forretningsudvikling

En anden er, at når folkene bag et muligt spin-off bliver gået på klingen, så viser det sig ofte, at det, de opfatter som et potentielt spin-off, snarere er et spørgsmål om forretningsudvikling

Ofte mangler der en idé som baggrund for at skille (spinne) noget ud. Derudover er det et krav, at der er et nyt, afgrænset selskab, med egen ledelse. Selskabet skal også have et CVR-nummer og dermed være registreret i det centrale virksomhedsregister.

Et afgrænset selskab skal forstås på den måde, at hvis nogen kom og ville købe, så skal selskabet kunne snøres af og sælges.

Succesfulde spin-offs

Blandt de virksomheder, som har gennemført succesfulde spin-offs, er konsulenthuset Solution Space, Prolog Development Center, fladskærmsproducenten Mermaid og Tvilum Landinspektører.

Computerworld ser i en anden artikel på, hvad de enkelte selskaber har skilt ud som selvstændige selskaber, og hvad de har fået ud af det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer