Kina starter sin GPS-konkurrent

Nu har GPS fået endnu en konkurrent. Kineserne er klar med deres eget system Beidou.

Artikel top billede

Kina har nu officielt taget sit eget system til satellitnavigation i brug. Det kinesiske Beidou består indtil videre af ti satellitter, hvor halvdelen er placeret i en geostationær position over Kina. I modsætning til det amerikanske GPS, det europæiske Galileo og det russiske Glonass er der altså fokus på de lokale brugere, men inden 2015 skal Beidou også dække hele kloden.

Det kræver op mod 30 satellitter i kredsløb, og de resterende 20 satellitter skal altså sendes op i de kommende år.

Et teknisk dokument fra China Satellite Navigation Office fortæller hvordan teknologien fungerer. I princippet arbejder Beidou på samme måde som GPS, Galileo og Glonass. Indtil videre er nøjagtigheden dog begrænset til 25 meter, mens andre systemer kan levere en nøjagtighed ned til få meter.

Ifølge de kinesiske myndigheder er det gratis at bruge Beidou, men indtil videre er det ikke muligt at købe modtagere uden for Kina.

Både EU, Rusland og Kina har ønsket at etablere deres egne systemer til satellitnavigation for at komme fri af det amerikanske militære GPS, der kan blive slukket i tilfælde af konflikter.

Der bliver også sat spørgsmålstegn ved sikkerheden i GPS-teknologien. Det menes at iranerne har fået fat i en amerikansk drone ved at sende en falsk GPS-signal. Men muligheden for at forfalske signalet er sandsynligvis også til stede i Galileo, Glonass og Beidou.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

Laura Bøjer

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

Katrine Køpke Rasmussen

Norriq Danmark A/S