Artikel top billede

Bølgerne gik højt foran CSC i Valby i juni, hvor konflikten med Prosa var på sit højeste.

CSC tæt på overenskomstaftale med fagforbund

It-giganten CSC forhandler med flere fagforbund om ny overenskomst, der forventes underskrevet inden jul.

It-giganten CSC kan have en underskrevet overenskomstaftale på plads med flere fagforbund, der tilsammen repræsenterer omkring 500 ansatte, inden fredag eftermiddag.
 
Dermed når julefreden måske at sænke sig over en af landets største it-virksomheder efter et hektisk år med arbejdskonflikt og masser af kaotiske problemer med økonomi og kunder.
 
Samtidig undgår virksomhed og medarbejdere en ny konflikt magen til årets store slag, der i sommers førte til fagforbundet Prosas tab af to overenskomster efter fire en halv måneds lockout og strejke. 
 
Meget tæt på aftale 
Computerworld erfarer, at firmaets akademiker- og ingeniør-organiserede medarbejdere i øjeblikket forhandler med CSC's ledelse om en overenskomst på et møde, der har åben bagkant.

Når parterne har en aftale på plads, er det de Prosa-organiseredes tur til at nå frem til en underskrevet overenskomst sammen med CSC.
 
Begge overenskomstaftaler er ifølge Computerworlds oplysninger "meget tæt på" at være på plads. 
 
Computerworld har tidligere fortalt, at de igangværende forhandlinger er kommet i stand på baggrund af en invitation fra CSC til fagforbundene.
 
Her var det et krav fra it-giganten at aftalen skulle være på plads netop inden jul. Et ønske, der ifølge Computerworlds oplysninger er blevet understreget af et krav om at forhandle helt forfra med nye krav efter nytår, såfremt en overenskomstaftale ikke er på plads inden jul.  

Kan skåne kunder

Med underskrevne aftaler sikrer CSC sig nye overenskomster med medarbejderne inden de store, ordinære overenskomstforhandlinger i foråret 2012, hvor begge sider forventer at få langt mindre indflydelse på resultatet.
 
Deltagelse i ordinære overenskomstforhandlinger vil angiveligt kunne risikere at trække CSC ind i en eventuel konflikt, hvilket yderligere kan skade det forhold til kunderne, som blev hårdt prøvet under den lange arbejdskonflikt i sommers.
 
Computerworld har tidligere fortalt, at CSC angiveligt vil stille sig tilfreds med en overenskomst der er langt blidere for medarbejderne end den HK-aftale, som blev resultatet af årets langtrukne konflikt.
 
Her var firmaets primære mål at forbedre konkurrenceevnen ved at sætte de ansatte ned i løn, op i tid og droppe den såkaldte tryghedsaftale, som sikrede de ansatte op til 22 måners løn i tilfælde af masseafskedigelser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur