Artikel top billede

Den Kære Leders død udløser it-nedbrud

Kim Jong-ils død i Nordkorea sender landets officielle hjemmeside i sort.

Lederen af Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Kim Jong-il, er død.
 
Kim Jong-il, der også er kendt som Den Kære Leder, døde i weekenden, men historien er først sluppet ud til masserne mandag.
 
Statslederens død har tilsyneladende udløst store problemer for den nordkoreanske stats officielle hjemmeside, www.korea-dpr.com.

Muligvis er trafikmængden steget markant i kølvandet på meldingen om statslederens død.
 
Det har her til formiddag i perioder slet ikke været muligt at få kontakt med hjemmesiden.
 
Den Demokratiske Folkerepublik Korea, der i Danmark bliver betegnet Nordkorea, er ikke kendt som en stor it-nation uden for landet, men landet har en it-industri.
 
Kim Jong-il var initiativtager til Linux-styresystemet Pulgyn Peulh, der betyder Røde Stjerne på dansk. Styresystemet har blandt andet en indbygget kalender, som har 1912 som år 0.

Det var året, da den tidligere statsleder og stifter af Nordkoreas republik, Kim il-Sung, blev født.
 
Udover software bygger landet også sin egen hardware. Computerne skulle dog være betydeligt mere primitive sammenlignet med dem, der bliver produceret i nabolande som Kina, Sydkorea og Japan.

Kim Jong-il døde lørdag. Formentlig i en alder af 69 år, men der har været tvivl om fødselsåret.

Trods titlen som Den Kære Leder er Kim Jong-il i Vesten blevet betragtet som en brutal diktator, der har levet et liv i sus og dus, mens befolkningen har været igennem hungersnød i flere omgange. 
 
Se også:

Galleri: Her er Nordkoreas bud på "moderne" pc'er




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.