Ishøj får gratis IP-telefoni på kabelnettet

Borgerne i Ishøj Kommune kan næste år ringe gratis til hinanden med IP-telefoni over kabel-tv-nettet. Systemet bindes sammen med mobiltelefonnettet, så brugerne altid er til at få fat på.

Gratis snak hen over gaden bliver fra næste år muligt over internettet for borgerne i Ishøj Kommune.

Kommunen og bredbåndsleverandøren Arrownet har indgået en aftale om levering af IP-telefoni via kabel-tv-nettet, som 4.200 husstande allerede bruger til bredbåndsinternet.

Parterne har i flere år diskuteret muligheden for at levere telefoni gennem kabelnettet, men først nu er teknologien blevet tilstrækkelig billig.

Målet er at levere en telefoni-tjeneste, der kan erstatte den traditionelle fastnettelefon og samtidig give Ishøjs borgere mulighed for at telefonere lokalt gratis.

Arrownet står for at dirigere samtaler til andre byer eller lande ud af kabelnettet, og det skulle ifølge selskabet kunne lade sig gøre til priser, der ligger en fjerdedel under TDC's listepriser for fastnettelefoni.

Bindes sammen med mobiltelefon

Senere i 2004 binder selskabet kabelnet-løsningen sammen med et mobilabonnement, som fungerer omtrent som TDC's Duet-løsning, hvor et forgæves opkald til et fastnetnummer automatisk sendes videre til et mobilnummer.

- Det gør vi også for det tilfælde, at kabelnettet er nede, for så er telefonen død. Selvom vi har en oppetid på over 99 procent, er det derfor vigtigt at have en mobiltelefon, hvis man har brug for at ringe 112, siger Henrik Lind, administrerende direktør i Arrownet.

Han forhandler i øjeblikket med mobilselskaberne om adgang til deres netværk.

Systemet skal testes i en periode op til nytår, inden den kommercielle løsning præsenteres i første kvartal 2004.

Undgå støj på linjen

Udfordringen bliver at dedikere båndbredde til IP-telefonien, så borgerne kan tale sammen uden støj eller afbrydelser på forbindelsen. Arrownets mål er en samtalekvalitet mindst på højde med mobilsamtaler.

Før borgerne kan tale over nettet, skal de have et nyt kabelmodem, som Arrownet stiller til rådighed. Til gengæld skal de ikke købe nyt udstyr, men kan blot tilslutte deres nuværende, analoge telefoner til kabelmodemmet.

Samtidig får borgerne lov at beholde deres telefonnumre, så ændringerne opleves som små.

Prisen for at blive oprettet som IP-telefoni-kunde bliver 495 kroner, men det ligger endnu ikke fast, om nummerflytning og andre tjenester skal være inkluderet i denne pris.

Ifølge Henrik Lind vil der i første omgang være visse tjenester, eksempelvis telefonvækning, der af tekniske grunde ikke kan overføres direkte til IP-telefoni, men det vil Arrownet forsøge at ændre på i løbet af 2004.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere