Artikel top billede

Så længe skal vi kæmpe med harddisk-krisen

Kunderne skal nedjustere forventningerne om at kunne få de harddisk-modeller, som de ønsker.

Computerworl News ServiceHarddisk-knapheden som følge af oversvømmelserne i Thailand vil påvirke forbrugerne, systemproducenterne og erhvervslivets it-afdelinger helt ind i 2013, vurderer markedsanalyse-firmaet IDC.

"Jeg tror, at den sværeste periode bliver fra nu til og med februar næste år. Vi forventer, at situationen bliver bedre, men det vil ikke føles, som om alting er tilbage til det normale før 2013," siger analytiker John Rydning fra IDC.

Udbuddet vil ifølge Rydning øges, indtil det i andet halvår 2012 bliver muligt at imødekomme den "umiddelbare efterspørgsel," men distributionskanaler, e-handelsites med detailvarer og systemproducenterne vil fortsat føle eftervirkninger helt ind i 2013.

Lenovo: Denne model kan vi ikke levere
I sidste uge oplyste Lenovo i en e-mail sine erhvervskunder om, at selskabet var løbet tør for en række harddiske heriblandt meget populære modeller, der kører med 7.200 omdrejninger per minut (RPM).

I denne e-mail skriver en repræsentant for Lenovo, at kunder, der normalt køber systemer med 160 gigabyte 7.200 RPM-harddiske, eller en række andre drev der ikke er tilgængelige, vil være nødt til at nøjes med harddiske med andre specifikationer.

Denne repræsentant for Lenovo skriver desuden, at harddisk-leverancekæden fortsat er uafklaret, men at Lenovos chefer følger udviklingen fra dag til dag.

"I stil med hysteriet, da bankerne krakkede i 1930'erne, bliver der over hele branchen nu placeret ordrer på harddiske, der ikke kan imødekommes," påpeger repræsentanten.

"Lenovos Global Supply Chain-team offentliggør hver dag løbende opdateringer om situationen. Vi bliver alle i denne henseende nødt til at være fleksible og justere vores forventninger."

"Den konfiguration, som du er vant til, kan på nuværende tidspunkt vise sig at være ramt af denne mangelsituation, fordi vi er nødt til at tilpasse vores konfigurationer og bygge systemer med tilgængelige harddiske," står der i e-mailen.

Lenovo fortæller, at selskabet vil erstatte manglende harddiske med lignende tilgængelige produkter såsom en model med 5.400 omdrejninger per minut. Alligevel kan kunderne opleve ekstra ventetider på 45 til 60 dage, oplyses det i e-mailen.

Lenovo oplyser, at selskabets ThinkPad-bærbare mangler harddiske i modellerne 750 GB 5.400 RPM, 320 GB 5.400 RPM, 250 GB 7.200 RPM og 160 GB 7.200 RPM.

Lenovo har ikke svaret på en henvendelse om at kommentere.

"Jeg tror, at Lenovos reaktion er udtryk for, hvad vi kan forvente de næste seks måneder. Der vil være tilgængelige harddiske men ikke nødvendigvis de modeller, man gerne vil have," siger Rydning.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren