Artikel top billede

Kan Android virkelig give baghjul til Apples iOS?

ComputerViews: En selvsikker Eric Schmidt fra Google er ikke i tvivl om, at Android er den førende smartphone-platform - ikke mindst i forhold til iPhonen. Har han ret i det?

ComputerViews: Hvordan måler man succes, når det handler om en smartphone-platform?

Det enkle svar er markedsandele. En anden målestok kunne være økonomisk indtjening, og en tredje kunne være den ret så subjektive og svært definerbare brugertilfredshed.

Og så er der naturligvis en række andre parametre, som Google-topchef Eric Schmidt listede op, da han i sidste uge deltog i et time-langt interview på konferencen LeWeb i Paris.

Cirka 37 minutter inde i interviewet (som du kan se på næste side) kommer intervieweren med en kommentar om, at iPhonen har taget føringen - hvortil Eric Schmidt svarer: "Hvilken slags føring?"

"Jeg mener faktisk, at Android er foran iPhonen nu," siger Eric Schmidt.

"På hvilken måde?"

"Antallet af enheder, Ice Cream Sandwich (den seneste Android-version, red.), funktioner, prisen er lavere, der er flere leverandører, et lavere prisniveau - vil du have, at jeg skal fortsætte listen," lyder det fra Eric Schmidt til publikums store fornøjelse.

Sådan går det med Android

Måske det i forlængelse af Eric Schmidts udtalelser er på sin plads med en temperatur-måling af smartphone-markedet.

Ifølge den seneste opgørelse fra Gartner, havde Android-styresystemet i tredje kvartal i år en markedsandel på 52,5 procent - hvilket er mere end en fordobling i forhold til samme periode sidste år.

Symbians markedsandel var til gengæld blevet mere end halveret, så det styresystem i tredje kvartal lå på blot 16,9 procent, skarpt forfulgt af Apples iOS med 15 procent.

Blackberry-styresystemet lå på 11 procent, og Microsofts styresystem var helt nede på 1,5 procent.

Selvom specielt sidstnævnte ventes at vokse betydeligt i de kommende år, er det svært at anfægte Eric Schmidts udtalelse om, at Android fører, når det kommer til antallet af enheder og dermed markedsandelen.

Hvilket OS er teknologisk førende?

Eric Schmidts udtalelse om at Androids Ice Cream Sandwich og antallet af funktioner også giver iOS 5 baghjul er imidlertid lidt sværere at fakta-tjekke.

Det mest fair er vel at sige, at Android vinder på nogle områder, mens iOS vinder på andre - og at det til syvende og sidst er et spørgsmål om smag og temperament hos den enkelte bruger.

Et sted at starte vurderingen er i vores gennemgang af Ice Cream Sandwich og iOS 5.

At Eric Schmidt også mener, at Android er førende, fordi flere leverandører bakker op, er til gengæld hverken et udtryk for, at Android er en succes eller en ikke-succes: Det er blot et udtryk for to forskellige forretningsmodeller, hvor Apple naturligvis er den diametrale modsætning, når det kommer til at antallet af leverandører.

Det er et valg fra Apples side, som man så kan være enig eller uenig i - men ikke et udtryk for succes eller fiasko.

Rent økonomisk har Apple i hvert fald fat i noget af det rigtige, hvilket er en af grundene til, at selskabet hører til blandt de mest værdifulde i verden.

At prisen på Android-produkterne generelt er lavere end iOS-enhederne er for så vidt rigtigt - om det så er det samme som, at man får mere for pengene, er igen et personligt spørgsmål.

Uanset hvad har Eric Schmidt ret i, at det går ufatteligt godt for Android.

Platformen blev lanceret i efteråret 2007, og selvom interessen var stor fra begyndelsen, er det overordnet set imponerende, hvad søgeselskabet har formået at skabe på smartphone- og tablet-markedet siden da.

Her er OS'ernes styrker og svagheder

Hvis man skal pege på svagheder på Android-platformen, fremhæves ofte fragmenteringen, der gør livet besværligt for blandt andre app-udviklerne, ligesom sikkerheden specielt på det seneste er blevet kritiseret ganske voldsomt.

Ingen af delene adresserede Eric Schmidt i interviewet på LeWeb.

Omvendt har også konkurrenterne svage punkter. En del har peget på, at det var skuffende, at Apple seneste iPhone-lancering kun bød på en mindre nyhed i form af iPhone 4S.

Det er stadig en god telefon, men den er ikke med til at rykke grænser i samme grad, som tidligere iPhone-lanceringer har været.

For Windows Phone-platformen er den helt afgørende svaghed fortsat markedsandele. Med blot 1,5 procent af det globale smartphone-marked i den seneste Gartner-opgørelse, har vi endnu til gode at se Microsoft levere på den front.

Jo, Microsoft har indgået en markant samarbejdsaftale med Nokia, men hvor meget det kommer til at betyde for markedsandelene, ved vi af gode grunde ikke endnu.

Det korte af det lange er, at der kan fremhæves styrker og svagheder ved alle smartphone-styresystemerne.

Eric Schmidt mener ikke overraskende, at Android er den førende platform - hvad mener du?

Se interviewet med Eric Schmidt




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere