BREAKINGKathrine Forsberg stopper som CEO i Atea

Artikel top billede

Sæt din underskrift uden en kuglepen - brug din iPad

Det er slut med at printe, skanne og sætte kruseduller med kuglepennen. Se hvor let du kan udfylde blanketter og underskrive kontrakter direkte på din smartphone eller tablet.

Du kan underskrive dine dokumenter direkte på din smartphone eller tablet.

Det kræver blot, at du har installeret app'en EasySign.

Med EasySign behøver du ikke at skulle printe og skanne, hver eneste gang du eksempelvis får en mail med en kontrakt eller et skema fra det offentlige.

Modtager du for eksempel en mail på din iPad, der har et vedhæftet dokument, som du skal underskrive, skal du blot åbne dokumentet i EasySign. Her kan du underskrive dokumentet med en finger på din touchskærm.

Er der andre felter, der skal udfyldes i dokumentet, kan du også indtaste dem på iPad'en.

Når du er færdig, gemmer du dokumentet og sender det af sted via mail.

Svært at lave flot signatur

Du bør dog være opmærksom på, at når du underskriver med en finger på en touchskærm, bliver resultatet tit noget anderledes, end hvis du satte underskriften med en kuglepen. 

Du kan dog muligvis få et mere naturtro resultat, hvis du skriver med et pegeredskab - en såkaldt stylus. Du kan også gemme din normale underskrift som en billedfil og indsætte den i dit dokument via EasySign.

Vi har tidligere stillet spørgsmålet: Kan du arbejde på din iPad?

Og netop apps som EasySign er med til at flytte grænserne for, hvor meget arbejde du kan lave på din iPad og andre mobile enheder uden at sidde på et kontor fyldt med store skærme, servere og printere.

Koster penge

Når du installerer EasySign, kan du gratis underskrive tre dokumenter. Men herefter må du punge ud.

Du kan købe pakker med eksempelvis 10 underskrifter for cirka 20 kroner (3,99 dollar), mens du kan få et uendeligt antal for cirka 80 kroner (14,99 dollar). 

På den følgende side kan du se, hvordan du bruger EasySign i versionen til iPad og iPhone, men EasySign findes også  til Android.

Sådan underskriver du med EasySign

1. Når du modtager en pdf-fil via mail på din iPhone eller iPad, åbner du dokumentet i EasySign ved at trykke på dokumentet i et par sekunder. Herefter vælger du, som du kan se det på billedet til højre, "åbn i" og bagefter EasySign.

2. Når du skal udfylde dokumentet iEasySign, skal du trykke på det blå "sign"-symbol i øverste højre hjørne af app'en. 

3. Fylder dit dokument flere sider, skal du nu vælge, hvilken side på dokumentet du vil udfylde.

4.
Vælg pennen i højre hjørne. Her kan du blandt andet vælge mellem at indsætte din underskrift (your signature), en dato (date), dit navn eller anden tekst (Name, initials or text).

I dette eksempel nøjes vi blot med at indsætte en underskrift. Derfor skal du vælge "Your Signature". 

5. Nu skal du blot tegne underskriften på din touchskærm. Klik på "Done", når du er færdig.

Det kan være svært at ramme en underskrift, der ligner den, som du plejer at bruge. Men når du har ramt en god underskrift, kan du heldigvis gemme den, så du kan bruge den igen senere. Alternativt kan du importere en underskrift fra en billedfil.

6. Når du har underskrevet og udfyldt dokumentet, skal du trykke på "Save" i højre hjørne og herefter "Finish". EasySign vil nu gemme dokumentet som pdf-fil, og herefter klikker du på eksporter-logoet nederst i højre hjørne (firkanten med pilen i) og vælger "Send Email".

Nu skal du blot indtaste e-mailadressen og sende dokumentet til den rette modtager.

Læs også: 
Sådan bruger du din telefon som skanner 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren