Artikel top billede

Kommuner: Det skal være slut med KMD's monopol

Kommunerne gør klar til gigantisk udbuds-runde på de centrale it-systemer, som KMD i dag sidder tungt på. "Vi skal fri af KMD-monopolet," lyder det fra kommunerne.

Kommunernes fælles it-selskab, Kombit, er ved at gøre klar til at sende en hel række kommunale it-systemer med en samlet værdi på 1,3 milliarder kroner i udbud, skriver Børsen.

Det store udbud skal ikke mindst udfordre KMD's dominerende position på markedet for kommunale it-systemer - nærmere betegnet de såkaldte fag- og støttesystemer.

De tæller blandt andet systemer til håndtering af kontanthjælp, ejendomsdata, sygedagpenge og lignende.

Kombit-direktør, Hans Berthelsen, siger til Børsen, at ingen tidligere har kunnet komme i nærheden af at levere det, som KMD kan levere til kommunerne.

"Nu beskriver vi, hvad systemerne skal kunne, så andre kan komme til at byde ind på opgaverne, så vi kan komme fri af monopolet," siger han til Børsen.

Hans Berthelsen regner med, at udbuddet vil føre til en samlet besparelse for kommunerne på 25 procent, skriver Børsen.

I kroner og øre regner Hans Berthelsen og Kombit med, at den såkaldte konkurrenceudsættelse af de gamle KMD-områder vil føre til en samlet besparelse for kommunerne på mere end 300 millioner kroner om året inden udgangen af 2019.

KMD har indtil været den eneste leverandør. Ifølge Børsen kan andre store it-selskaber med de nye udbuds-oplysninger være mulige bydere på opgaverne.

Disse selskaber tæller blandt andre CSC, IBM. HP og Fujitsu.

"KMD er en stor og interessant leverandør i det kommunale marked, men det skal være mere gennemsigtigt og ligetil for andre leverandører at byde ind," siger Hans Berthelsen til Børsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren