Artikel top billede

Mød sexede Transformer Prime: Første tablet med firekernet CPU

Tyndere end iPad2 og flere kræfter: Asus-hardware skaber begejstring.

5.000 kroner bliver prisen på et af de mest sexede it-produkter, der nogensinde er skruet sammen uden for Apple.

Mens amerikanerne får mulighed for at give hinanden den ultratynde supertablet i julegave, er lanceringen af Asus Transformer Prime på det danske marked udskudt til efter nytår.

Asus fortæller, at prisen på Transformer Prime i Danmark vil inkludere det matchende keyboard, som også fungerer som mini-dock og ekstra batteri.

Med de to dele sat sammen har man en lille ultrabærbar Android-computer. Den kan blive endnu mere computer-agtig næste år når Windows 8 kommer. Asus vil dog ikke på forhånd love, at Transformer Prime kan køre den kommende nye version af Windows

Slår Apple på design?

Både tablet og keyboard er pakket ind i poleret aluminium præget med et fint mønster af koncentriske ringe - et relativt unikt design, som første gang blev set på den lækre Zenbook bærbare pc, der blandt andre udfordrer Macbook Air og andre ultrabooks.

Transformer Prime er mindst lige så lækker, og uden at vi skal genere læserne med betegnelsen iPad-killer, så er det vanskeligt ikke at blive forført, - også selvom man holder den op mod Apples underspillede overklasse-stil.

Prime vejer bare 586 gram og er sølle 8,3 mm tyk, så den er både tyndere og lettere end Apple-tabletten.

Skærmen er en såkaldt SuperIPS+ og har en opløsning på 1280x800 pixels og en stor lysstyrke på 600 nits.

I gang i 18 timer

Asus lover op til 18 timers drift på batteriet, hvis man clicker sin Transformer Prime ned i det lille keyboard. Tabletten kan klare sig på egen hånd i cirka 12 timer uden stikkontaker, siger firmaet. Begge tider er med strømbesparelse sat til, og de mange timer synes bekræftet af uafhængige målinger.

De første foreløbige test af Transformer Prime tyder på, at det vitterlig er lykkedes Asus at skrue en meget vellykket tablet sammen.

Finnish er ifølge Engadget i en meget høj klasse, mens tastaturet er noget trangt med taster og trackpad i den lette ende. Men systemet fungerer trods alt efter hensigten, og både det ekstra batteri og sammen-clickningen mellem tastatur og tablet fungerer fint og lækkert, fortæller Engadget.

Superchippen Kal-El

Hjertet i Transformer Prime er også tablettens glansnummer. Det er den første tablet i verden med Nvidas firekernede Tegra 3 - den længe ventede superchip, der tidligere var kendt under kodenavnet Kal-El (Supermans familenavn på hjemplaneten Krypton).

Hos Engadget synes anmelderen ikke, at superkræfterne helt kom til deres ret i Android, hvor den subjektive brugeroplevelse hverken var helt flydende eller fri for ryk i afviklingen af tung grafik og programmer. Men netop flydende og fri for ryk og forsinkelser var den oplevelse, man havde  hos amerikanske PCworld, ligesom førstehåndsindtrykket hos en blogger hos amerikanske Computerworld kort og klart var, at Transformer Prime er lynende hurtigt og flydende i et og alt.

Cnet havde så store problemer med at måle dens ydeevne, at de besluttede at fejlmelde anmeldereksemplaret - og alligevel fik den sexede sag mange roser med på vejen.

Tabletten er i alle ovennævnte tilfælde testet med Android 3.2 (Honeycomb). Hvordan Transformer Prime ter sig med næste version af Android, Ice Cream Sandwich vides ikke, men et kvalificeret gæt går på, at den kun bliver bedre.

Den forsinkede danske lancering efter nytår betyder ikke nødvendigvis, at Transformer Prime bliver født med Ice Cream Sandwich herhjemme, fortæller Asus.

Muligvis vil de første købere modtage tabletter med Honeycomb-versionen af Android og først lidt senere i januar modtage en lovet OTA-opgradering.

Der er også andre begrænsninger i den første udrulning i Danmark, oplyser Asus: Mens Transformer Prime andre steder fås med op til 64 Gb indbygget storage og et kabinet i en fin violet nuance kaldet Amethyst Gray, fås den i Dannmark i første omgang kun med 32 Gb og kun med én farvemulighed, nemlig Campagne Gold.

Trods de begræsninger vil den nok stadig kunne tiltrække lange blikke...

-




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel