Artikel top billede

Foto: Brano Hudak.

EU vil forære dig boks til måling af din nethastighed

EU ønsker din hjælp til en storstilet undersøgelse af bredbåndshastigheder.

Læs også: EU vil teste din internetudbyder.

Hvor hurtige eller langsomme er de europæiske bredbåndslinjer?
 
Det vil Europa-Kommissionen gerne finde ud af, og derfor iværksætter kommissionen nu en større kampagne.
 
Helt konkret kan du gratis bestille en boks, som du kobler på din internetforbindelse.

Den måler derefter din nethastighed, når du ikke bruger din bredbåndslinje.
 
I alt skal 2.000 bokse installeres i danske hjem, og samlet skal der installeres over 100.000 bokse i Europa. 
 
Afviger hastigheden fra det lovede?
Projektet skal kortlægge, hvordan bredbåndsinfrastrukturen ser ud, og i hvor høj grad din hastighed afviger fra, hvad du er lovet og betaler for.
 
"Alle i EU burde være i stand til at nyde godt af et åbent og sikkert internet uden skjulte restriktioner eller langsommere hastigheder, end de er blevet lovet," udtaler EU-kommissær Neelie Kroes, der har ansvaret for EU's Digitale Dagsorden.
 
Hun langede for nylig ud efter teleselskaber, der annoncerer en hastighed, men som leverer en anden.
 
Skal investere 67 milliarder kroner
EU har en pulje på cirka 67 milliarder kroner, der skal investeres i projekter, som hæver niveauet af Europas bredbåndsnet. Neelie Kroes håber, at hun har et overblik over, hvor pengene skal investeres, efter at undersøgelsen er færdig. 
 
"Med disse data kan vi let se, hvilke lande der har været mest succesrige, og hvilke som sakker bagud, så vi kan dirigere vores støtte og investeringer mest hensigtsmæssigt," siger hun. 
 
Tidligere har udstyret, som bliver leveret af analysefirmaet SamKnows, vist, at halvdelen af alle engelske internetforbindelser ikke leverede den hastighed, som teleselskabet oplyste.
 
Herhjemme har debatten om nethastigheder også raset. Anders B. Christjansen, der er administrerende direktør for fiberselskabet Waoo, mener, at udbyderne af bredbånd via telefonstikket annoncerer misvisende hastigheder.
 
Teleselskaberne mener dog, at de ikke fupper kunderne, fordi de skriver "op til" foran hastigheden. Dermed er kunden ikke garanteret den annoncerede hastighed.
 
I alt bliver den europæiske undersøgelse gennemført i 27 medlemslande samt i Island, Norge og Kroatien. 

Du kan læse mere om det europæiske projekt her.

Læs også:

Telefirmaer skal tvinges til at oplyse rigtig hastighed.

Din net-hastighed er ringere end i Østeuropa.

Så lidt er du garanteret, når du køber bredbånd.

Du kan ikke stole på dit teleselskabs net-hastighed.

Fiber-boss: Teleselskaber snyder dig med hastigheden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere