Artikel top billede

Gartner: Privat cloud bør være din sidste udvej

Du bør først og fremmest overveje en offentlig cloud-løsning, hvis du overvejer at rykke ud i skyen. Se her hvorfor.

Læs også: Cloud computing: Sådan fungerer det.

Computerworld News Service: Virksomheder bør først og fremmest overveje offentlige cloud-services og kun vælge den private løsning, hvis den offentlige cloud ikke kan leve op til kravene.

Sådan lyder det fra Gartner-analytiker Daryl Plummer.

Han siger, at der er mange fordele ved cloud-tjenester som agilitet, færre udgifter, mindre kompleksitet, øget fokus, mere innovation og muligheden for at udnytte viden og færdigheder fra folk uden for virksomheden.

Tricket for de it-professionelle er at gennemføre en grundig analyse, der identificerer de fordele, som virksomheden håber på at opnå ved at flytte til skyen.

Måske skal du slet ikke gå cloud-vejen

Der er selvfølgelig også argumenter for ikke at vælge cloud-vejen.

Det handler for eksempel om at opnå en ønsket service-level-aftale, at undgå problemer med regler og compliance, om bekymringer i forhold til katastrofe-situationer og om hvorvidt det overhovedet giver besparelser at flytte til skyen.

Daryl Plummer fortæller, at det især kan være vanskeligt at udarbejde cost-analysen, eftersom man skal måle engangsudgifter mod gentagne udgifter.

Han tilføjer, at kunderne har en tendens til at undervurdere udgifterne til cloud.

De fleste virksomheder, der flytter til skyen, vil få behov for en såkaldt 'cloud broker' (en 'cloud-mægler'), hvilket vil øge de samlede udgifter i det samlede regnskab.

Læs også: Cloud computing: Sådan fungerer det.

Her bør du begynde dit cloud-eventyr

Læs også: Cloud computing: Sådan fungerer det.
 
Nu hvor cloud-hypen har nået et feberhøjt niveau, advarer Daryl Plummer om de potentielle risici.

Det handler om sikkerhed, gennemsigtighed, forsikring, lock-in og integrationsproblemer.

Hvis man alligevel gerne vil flytte data til skyen, så anbefaler Daryl Plummer, at man begynder med det perifere og arbejder sig ind imod kernen.

De mest almindelige applikationer at begynde med er e-mail, social, test og udvikling, produktivitets-apps og web-servere.

De uregerlige brugere

En anden ting, man skal være opmærksom på, er, at de individuelle forretningsenheder sikkert allerede benytter sig af software as a service (SaaS), så Daryl Plummer anbefaler, at it-ledelsen gør en indsats for at være på forkant med de uregerlige SaaS-brugere.

Hvis man deler cloud-omsætningen ind i tre hovedkategorier, så kommer omsætningen fra SaaS ind på en førsteplads med godt 143 milliarder kroner over hele verden i 2011, efterfulgt af infrastruktur som en service (Iaas) med godt 24 milliarder kroner og platform som en service (PaaS) med godt otte milliarder kroner.

Men Gartner forudser, at IaaS i løbet af de næste fem år vil vokse med 48 procent, mens PaaS kun vil vokse med 13 procent og SaaS med 16,3 procent.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læs også: Cloud computing: Sådan fungerer det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere