Artikel top billede

Microsoft advarer: Hackerne bomber løs mod Java

Op mod halvdelen af alle de angreb, som Microsoft har sporet i det seneste år, har været rettet mod Java.

Computerworld News Service: Hackere lancerer fortsat angreb, der udnytter sårbarheder i Oracles Java-software, i rekordfart, lyder det fra Microsoft.

Tim Rains, der er chef i Microsofts Trustworthy Computing group, mener, at op mod halvdelen af alle de angreb, som Microsofts sikkerhedssoftware har sporet og blokeret over en periode på 12 måneder, har været Java-angreb.

Sammenlagt har Microsoft stoppet mere end 27 millioner Java-exploits fra midten af 2010 og til midten af 2011.

De fleste exploits har været rettet mod sårbarheder, der ellers er blevet rettet forlængst.

Gamle bugs

De mest udbredte Java-angreb - mere end 2,5 millioner af dem - fra første halvdel af 2011 har udnyttet en bug, der blev afsløret i marts 2010, og som blev rettet af Oracle samme måned.

Nummer to på ranglisten for samtlige 12 måneder var et exploit af en bug, der blev rettet i begyndelsen af december 2008, altså for næsten tre år siden.

Andre bugs på listen over de mest aktive exploits blev rettet i november 2009 og marts 2010.

Tidligere kig på problemet

Microsoft bedyrede allerede i oktober 2010, at en hidtil uset bølge af angreb udnyttede fejl i Java.

Microsofts konklusioner kommer ikke som nogen overraskelse for andre sikkerhedsresearchere.

"De fleste [Windows]-maskiner er bare ikke opdaterede i forhold til Java," siger Wolfgang Kandek, der er chief technology officer hos sikkerhedsfirmaet Qualys, der har base i Californien, og som beskæftiger sig med udvikling af management-software til sikkerhed og compliance.

Qualys gennemfører jævnligt såkaldt data mining af kundernes maskiner for at få en fornemmelse af opdateringsprocedurer. Og i forhold til Java ser det rigtig skidt ud.

Her er grunden til de mange angreb

"Javaopdateringerne halter alvorligt bagefter," siger Wolfgang Kandek.

"84 procent af de maskiner, vi ser, har ikke installeret opdateringerne fra juni 2011, 81 procent har ikke opdateringerne fra februar 2011 og 60 procent mangler opdateringerne fra marts 2010."

Qualys har endnu ikke nok scanningsdata til at kunne vurdere installeringsgraden af opdateringerne fra oktober 2011, som er de sidste nye opdateringer fra Oracle, men Wolfgang Kandek vurderer, at op mod 90 procent af alle Windows-pc'er ikke er opdateret med de rettelser.

Virksomheder er typisk meget hurtigere til at rette sårbarheder i Microsoft Windows, fortsætter Wolfgang Kandek.

Han fortæller, at halvdelen af alle maskiner typisk er blevet rettet med almindelige Windows-opdateringer inden for 29 dage.

Det går endnu hurtigere med kritiske opdateringer, hvor det typisk kun tager 15 dage, inden halvdelen af maskinerne er rettet.

Den store udbredelse af Java er en af forklaringerne på det høje antal angreb mod sårbarheder i Java, siger Andrew Storms, der er director of security operations hos nCircle Security.

Men en anden grund er, at det er praktisk talt usynligt for brugerne.

"Java er ikke noget, som [de fleste brugere] interagerer med... på samme måde som Adobe Flash eller Reader blev det store, usynlige mål," siger Andrew Storms.

"Det findes på alle computere, men det er sjældent noget, brugerne anvender. [Så] fra angriberens perspektiv er det smart at bruge Java som en usynlig dræber. Hvis folk ikke ved, hvad det er, eller hvad det gør, så vil de ikke være lige så opmærksomme på opdateringer. Derfor må man formode, at der findes i tonsvis af gamle, sårbare maskiner derude."

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere