Afskaffelsen af multimedieskatten giver samlet set slet ikke danskerne flere penge mellem hænderne.
For den nye skat på fri telefon og afskaffelsen af bruttolønsordningen gør, at statens skatteindtægter forbliver på stort set samme niveau.
Det vurderer revisor Niels Sonne fra Deloitte, der har fulgt alle reglerne, lovforslag, finanslovsforslag og embedsmændenes papirer på området.
I regeringens forslag til finanslov fremgik det, at regeringen forventede en indtægt til statskassen med den nye skat på 50 millioner kroner om året og et tab på 500 millioner kroner ved afskaffelsen af multimedieskatten.
Altså et samlet plus på 450 millioner kroner set fra en skatteyders synsvinkel.
Usikkerhed og justering
Siden er begge disse tal blevet justeret en anelse i selve lovforslaget.
Ligesom regeringen selv har peget på, at omfanget af de nye indtægter er behæftet med "stor usikkerhed".
Dog fortæller regeringens tal i lovforslaget fortsat om en klar forventning til en samlet udgift til staten ved omlægningen - og altså dermed en skattelettelse for borgerne.
Men nu påpeger revisor Niels Sonne altså at det i sidste ende faktisk kan ende med at at blive en rigtig god forretning for staten - eller i hvert fald bør alle drømme om skattelettelser på it-grej forstumme omgående.
"Jeg tror roligt, vi kan stille spørgsmålstegn ved - om dette overhovedet er en udgift for statskassen og noget der bare minder om en skattelettelse," siger Niels Sonne.
For med de i forvejen meget usikre beregninger og skøn fra regeringen er slet ikke medregnet de indtægter, som staten vil få ind som følge af, at man sløjfer den såkaldte bruttolønsordning.
En væsentlig detajle, når man skal se på det samlede regnestykke, påpeger revisoren.
Beregning: Mindst 300 millioner
Faktisk lavede Deloitte sidste år for DR Pengemagasinet en række beregninger, som netop viste at "bruttolønsordningerne" kostede staten minimum 300 millioner kroner om året.
"Når ordningen stopper her, er det en sparet udgift," siger Niels Sonne og forklarer, at de penge altså vil tilfalde statens pengekasse.
"Vores meget forsigtige skøn over provenu-tab (som følge af bruttolønsordninger, red.) byggede på en antagelse, at måske op mod 200.000 af de 450.000, som betalte eller betaler multimedieskat - havde eller har en bruttolønsordning, og at der formentlig i gennemsnit var tilvalgt udstyr for minimum 3.000 kroner per år."
"Dette svarer til en lønreduktion på 600 millioner kroner og dermed en skattebesparelse for medarbejderne på cirka 290 til 300 millioner kroner," siger Niels Sonne.
Ergo må man forvente at de minimum 300 millioner kroner vil tilgå staten i fremtiden, når ordningen fjernes, slår Niels Sonne fast.
Indtægter fra telefonskat
Oven i de 300 millioner kroner har IT-Branchen og Dansk Erhverv med baggrund i tal fra blandt andet Danmarks Statistik beregnet, at der nok snarere kommer mindst 250 millioner kroner ind på den nye beskatning af fri telefon.
Altså markant mere end de cirka 75 millioner, som regeringen har meldt ud, at den forventer.
"Og de to tal lagt sammen viser, at der samlet set ikke er tale om skattelettelser - tværtimod," konkluderer Niels Sonne.
Læs også:
Så mange danskere rammes af ny smartphone-skat.
Sådan rammer ny telefonskat Computerworld-læseren.
Erhvervsliv dybt skuffet over ny smartphone-skat.
Aftale på plads: Nu er det slut med multimedieskat.