Artikel top billede

Sådan redder du din computer efter en kaffe-katastrofe

Sodavand, cafe latté og rødvin er livsfarligt for din computer. Se hvad du skal gøre, når computer-katastrofen rammer.

Det er en travl eftermiddag. 

Du sidder foran computeren, og pludselig ringer telefonen. 

Med blikket stift rettet på computerskærmen rækker du ud efter din mobiltelefon, men ser ikke den fyldte kaffekop ved siden af computeren ... og bum! Pludselig sejler din bærbare i cafe macchiato.

Hvad gør du? 

Det dummeste du kan gøre er at fortsætte dit arbejde, som om intet er hændt, og blot nøjes med at at tørre kaffen væk fra overfladen af din computer.

Afbryd al strøm

Væske og strøm er en dårlig kombination, og hvis væsken trænger ind til computerens bundkort, mens der stadigvæk er strøm på, risikerer du at udrette stor skade på computeren. 

Derfor skal du som det første slukke computeren, fjerne strømstikket og computerens batteri, fortæller Michael Vedel. Han er indehaver af PCServicecenter.dk, der har tre butikker i københavnsområdet og ofte tager sig af denne typer skader. 

Når du har fjernet alle strømkilder, anbefaler han, at du lægger computeren til tørre og samtidig vender den på hovedet, så væsken kan løbe ud af din computer. 

"Det jeg som regel vil anbefale er, at du lægger et håndklæde på en varm radiator og forsigtigt placerer din åbne computer ovenpå," siger han og forklarer, at tastaturet skal placeres oven på den lune radiator, mens skærmen skal vende ned langs siden af radiatoren. 

Her er de farligste og mest uskadelige drikke

Det kan være fristende at få tændt for computeren igen relativt hurtigt, så du kan få dine data ud og fortsætte dit arbejde. Men ifølge Michael Vedel er det afgørende, at du udviser tålmodighed og først tænder for computeren igen, når fugten i den er helt væk.

"Jeg vil nok anbefale, at du venter et par dage, før du tænder den igen. Men det afhænger jo af flere faktorer - såsom mængden af væske," siger han. 

Sukker er gift

Om din computer herefter kan overleve afhænger blandt andet af, hvilken type væske du har spildt i den. 

Michael Vedel forklarer, at din computer har de bedste overlevelseschancer, hvis du drikker din kaffe sort - uden sukker. 

Sort kaffe, te og ikke mindst postevand udretter mindre skader, mens sukkerholdige kaffe-drikke, sodavand og rødvin kan have katastrofale følger for din computer.

"Det krystalliserer sig, og det kan dit bundkort slet ikke tåle, og selv om din computer er blevet tør, er der stor risiko for, at det hen over tid ødelægger den," siger Michael Vedel. 

Derfor er hans anbefaling ikke overraskende, at du enten indleverer den til en professionel reparatør som ham selv eller selv skiller den ad og renser de indvendige dele med isopropylalkohol. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere