Hurtig billedfremvisning - IrfanView

Salgsdirektøren spørger os, hvordan han om to timer kan vise digitale foto og Photo CD billeder på et møde. Der står en ukendt Windows-pc, og han har billederne her på cd. Hvilket program skal han bruge? Læs løsningen her.

Mobil billedfremvisning

Vi skal fremvise en stribe digitale billeder om to timer på en ukendt Windows-maskine i mødelokalet. Til det bruger vi det lille program IrfanView, som kan afvikles fra cd-rom eller diskette uden installation i Windows. På den måde er vi helt sikre på det værktøj, der skal vise billederne. Vi kan planlægge fremvisningen præcist.

Det lille program kan hentes fra Internet, og det er gratis for privat anvendelse. Det understøtter alle populære billedformater samt lydfiler og video-filformater.

Diasshow

I IrfanView kan du organisere en billedserie sådan her:


  • Start programmet
  • Tast w for Slideshow.
  • I dialogboksen finder du billedfilerne, og markerer dem som du skal bruge. Du klikker på Add for at tilføje dem til listen.
  • Når du har samlet listen af billeder, som skal bruges, skal du skrive et filnavn og klikke på: Save as TXT File. Dermed bliver din billedserie gemt i en simpel tekstfil.
  • Ved forevisningen starter du programmet - henter din TXT-fil og klikker Play. Billedfremvisningen er i gang.

Før billedshowet starter, skal du have kontrolleret programmets indstilling af skift mellem billeder på tid eller klik, rækkefølge af billeder og afslutning af fremvisningen. Det gøres hurtigt i Slideshow-dialogboksen vist ovenfor.

Du kan køre dit diasshow med en kommandolinie:

a:\i-view32.exe /slideshow=a:\test-show.txt /closeslideshow

Denne linie kører diasshowet defineret i filen: test-show.txt på diskette, og der slukkes ved afslutningen. Den linie kan du anbringe i en Windows-genvej: Højre klik på skrivebordet eller klik på Filer i vindue, klik på Ny. I den åbnede menu vælger du Genvej, og derefter kan du oprette en genvej til programmet og diasshowet.

En detajle i styringen af diasshow med mus kan forvirre første gang. Venstre-museknap tager forrige billede, hvilket er "intet" ved start. Højre museknap tager næste billede. Det er smart, når man har lært det.

Hent programmet

Programmet

IrfanView har hjemmesider på adressen: http://www.irfanview.com/. Her kan programmet hentes i den nyeste version, som er nummer 3.30 fra november 2000. Programmet er gratis til privat anvendelse, men professionelle skal registrere programmet for $10.

IrfanView gør en dyd ud af at være et program. Det er en EXE-fil, som kan køres direkte uden nogen installation. Der installeres ingen DLL-filer eller andre programmer ind i windows-systemet. Dog lægger programmet sin opsætning i filen: I_VIEW32.INI i Windows-filmappe.
Uden plugins fylder programmet 700Kbyte, så det kan være på en gammel diskette.

Plugins

Plugin er en programtilføjelse, som giver programmet yderligere funktioner. Skal du for eksempel vise fotografier i Kodaks Photo CD-format i højeste opløsning skal du bruge plugin til det. IrfanView har mange funktioner, der kan tilføjes som plugins. De skal downloades separat, men kan nemt installeres.

IrfanView har en lang række andre funktioner til billedhåndtering. Men hvis dine behov er mere avancerede funktioner, da er der også mange andre programmer, der har mere at byde på.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere