Flextronics køber dansk mobiludvikler

Elektronikproducenten Flextronics har købt selskabet Microcell Group, der producerer mobiltelefoner og har en udviklingsafdeling i København med 23 medarbejdere. Den supplerer Flextronics' elektronikfabrik i Pandrup.

Singapore-koncernen Flextronics, der producerer elektronik på kontraktbasis, har købt det finsk-stiftede Microcell Group, der udvikler og producerer mobiltelefoner.

Microcell har en udviklingsafdeling i Danmark med 23 medarbejdere, der sidste år skabte et overskud på 1,6 millioner kroner før skat.

Flextronics, der i forvejen er stærkt repræsenteret i Danmark, betaler 527 millioner kroner kontant for Microcell og overtager en gæld på 790 millioner kroner.

Microcell er en såkaldt ODM-producent (Original Design Manufacturer), der designer, udvikler og producerer mobiltelefoner for flere af de store mobilproducenter.

Firmaet har specialiseret sig i GSM-telefoner med GPRS-data samt EDGE-teknologien, der er undervejs på det amerikanske mobilmarked.

Passer godt sammen

Handlen ventes afsluttet i oktober, og det er endnu uklart, hvad overtagelsen får af konsekvenser for den danske udviklingsafdeling.

- Men jeg forventer ikke, at der bliver ændret noget, siger administrerende direktør Peter Hinrup, Flextronics.

Koncernen har en fabrik i Pandrup, der blandt andet producerer mobiltelefoner, og det passer derfor Peter Hinrup udmærket at få tilknyttet en udviklingsafdeling i Danmark.

- Det passer meget godt sammen, og der må ligge nogle synergier, siger han.

Flextronics og Microcell har tidligere samarbejdet om forskellige projekter, men i Danmark har selskaberne hidtil ikke talt sammen.

Microcell-koncernen blev stiftet i Finland i 1997, hvor selskabet stadig har en udviklingsafdeling. Administrationen er flyttet til Schweiz og USA, mens produktionen foregår i Kina.

Koncernen beskæftiger 760 medarbejdere, der sidste år skabte en omsætning på 1,7 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere