TDC-strejke breder sig

TDC's teknikere nedlægger nu arbejdet i det meste af Jylland. Det sker i sympati med de fynske teknikere, som nedlagde arbejdet i går i protest mod nyansættelser.

Strejken blandt fynske TDC-teknikere onsdag har i dag bredt sig til Jylland, hvor fagforeningen omkring frokosttid meldte om cirka 500 strejkende teknikere vest for Lillebælt.

- Meddelelserne tikker ind om, at den ene by efter dan anden har nedlagt arbejdet. Strejken har nu bredt sig til det meste af Jylland, siger forbundssekretær i Dansk Metal Tele Bo Stenør Larsen.

Strejken begyndte i går, da 200 fynske teknikere nedlagde arbejdet i protest mod, at TDC midlertidigt har ansat to deltagere i et integrationsprojekt.

Forhandlinger genoptaget

Medarbejderne er utilfredse med, at TDC samtidig har fyret 17 teknikere som led i massefyringer.

Mens TDC i går nægtede at afskedige de to medarbejdere, forhandles der igen i dag.

Underdirektør i TDC, Per Schaumburg-Møller, sagde i går, at TDC netop ikke havde fastansat de to deltagere i integrationsprojektet, fordi den lokale TDC-afdeling godt vidste, at "det ville være helt ved siden af", når så mange blev fyret.

Men selv om de to kun er midlertidigt ansat, fik det alligevel blodet til at koge hos de ansatte, oplyser forbundssekretær Bo Stenør Larsen.

TDC fyrede i foråret 1180 medarbejdere, heraf mange teknikere fra TDC Installation. Det var torsdag ikke muligt at indhente en kommentar fra telekoncernen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis