Artikel top billede

Harddisk-krisen rammer hårdt

De thailandske oversvømmelser har halveret harddisk-produktionen hos Toshiba og Western Digital.

De store harddisk-firmaer kæmper fortsat med konsekvenserne af oversvømmelserne i Thailand. I de seneste uger er harddisk-priserne steget voldsomt og nu har stort set alle producenterne sænket prognoser for produktionen i det aktuelle kvartal.

Ifølge den taiwanesiske nyhedstjeneste Digitimes forventer Seagate kun at producere 41-45 millioner harddiske i dette kvartal og det er 10-18 procent mindre end i de foregående tre måneder.

Seagate har fået gang i produktionen igen på sine fabrikker i Thailand, men der mangler komponenter fra selskabets underleverandører og der går kun langsomt fremad.

Situationen er endnu værre hos konkurrenterne Toshiba og Western Digital. Her blev fabrikkerne oversvømmet og det har været nødvendigt at flytte produktionen til andre faciliteter.

Begge regner kun med at levere halvdelen af det planlagte antal harddiske i dette kvartal. Toshiba forventer en produktion på 12 millioner enheder, mens Western Digital regner med at kunne producere 22-26 millioner.

Hos Hitachi har man også sænket sin prognose fra 31-32 millioner harddiske til 20 millioner i det aktuelle kvartal.

Digitimes skriver at der er brug for omkring 180 millioner harddiske på verdensplan i kvartalet - men produktionen er altså en tredjedel lavere.

Det kan mærkes på priserne. De er steget voldsomt i de seneste uger. For nogle 1- og 2-TB modeller er prisen tredoblet i forhold til niveauet før krisen.

Det rammer også pc-priserne - og det kan betyde at mindre pc-firmaer får svært ved at skaffe harddiske, mens de store leverandører kommer først i køen.

Et alternativ kan selvfølgelig være at bruge Flash-baserede SSD'er i stedet for mekaniske harddiske, men de er stadig dyre og anvendes fortrinsvis i mobile computere.

Thailand-katastrofen kan dermed også være med til at sætte endnu mere skub i bevægelsen fra stationære til mobile pc-platforme.

I det indeværende kvartal anslår analysefirmaet IDC at pc-salget kan falde med 10 procent - også selvom de store harddisk-producenter relativt hurtigt får gang i produktionen igen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere