Bevægelsen Occupy Wallstreet har skabt debat om mangler i det økonomisk system ved massive demonstrationer. Den model skal nu kopieres på nettet - til et lidt andet formål.
Bevægelsen med navnet Occupy Flash vil samle folkemasserne til at stoppe brugen af Flash på hjemmesider.
Adobe Flash har været i strid modvind, siden Steve Jobs og Apple bandlyste Flash fra sine mobile apparater. For nylig tog Adobe konsekvensen og lovede, at den videre udvikling at Flash til mobile enheder skal stoppe.
Men den indrømmelse er ikke nok for Occupy Flash. Bevægelsen vil have Flash helt ud af browseren. Derfor opfordres støtterne til at afinstallere det Flash plug-in, som ellers har en massiv udbredelse.
Ved at fjerne Flash håber Occupy Flash, at der kan banes vej for HTLM5.
Flash er død
Det er uvidst, hvem der står bag, men der skulle være flere tidligere Adobe-ansatte blandt net-demonstranterne.
Deres manifest lyder:
"Flash er død. Dens tid er forbi. Den har mange fejl og bryder ofte sammen. Flash skal hele tiden opdateres med sikkerhedspatches, og det virker ikke på mobile apparater. Det er et fossil. Et lævn fra en tid med lukkede standarder og enkelte firmaers kontrol over webteknologi. Hjemmesider, der er afhængige af Flash, giver en usammenhængende og ofte ustabil brugeroplevelse for de mange mennesker, der ikke bruger desktopcomputere."
Der har tidligere været andre succesfulde kampagner af denne type. For eksempel kampagnen for at minimere og standse brugen af Microsoft Internet Explorer 6, hvilket Microsoft selv har agiteret for.