Flotte flade former

Fladskærme er nu engang mere sexede end store, klodsede billedrørsskærme. Nu kan de også fås i 17 tommer. Fem dejlige fladskærme har været i testcentret. Skærmen fra Samsung vandt, men de kunne alle levere et flot billede.

Dyre tommer

Når pladsen er trang, og der er behov for et stort skærmareal, er der ingen vej uden om en fladskærm. I forhold til traditionelle billedrørsskærme er de tynde LCD-skærme langt mere elegante, og på moderne skærme er billedkvaliteten rigtig god. Endvidere har fladskærme et lavere strømforbrug, der betyder, at man kan spare et par hundrede kroner årligt på elregningen.

Vi har haft fem fladskærme med en billeddiagonal på 17 tommer i testcentret. Sidste gang, PC World testede fladskærme, kunne man kun vælge mellem 15 og 18 tommer, men nu er der begyndt at dukke skærme med andre panelstørrelser op på markedet. De nye 17 tommer store fladskærme udfylder det tomrum, der hidtil har været mellem de populære 15''-skærme og de meget dyre 18''-skærme.
Siden sidste test er der også sket en del på teknologifronten. Skærmene har fået bedre kontrast, og kan nu betragtes fra alle vinkler uden problemer.

Dyre tommer
En fladskærm med et TFT-panel på 15 tommer dur ikke, hvis man vil erstatte sin traditionelle 17 tommer CRT-skærm med noget større.

Fladskærmsproducenterne påstår hårdnakket, at en 15'' fladskærm har samme synlige billedareal som en 17'' CRT-skærm, men det er en overdrivelse. På billedrørsskærme stjæler rammen typisk en enkelt tomme af billedrørets frontdiagonal.

Vil man have en fladskærm med et billedareal, der svarer til arealet på en 19'' CRT-skærm, skal man altså have fat i en 18'' fladskærm, men her kan økonomien sætte en stopper for planerne. Sådan en koster nemlig omkring 30.000 kroner. Ved at nøjes med 17 tommer kan man spare 10.000 kroner.

Ligesom tilfældet er for 18''-skærmene har de lidt mindre 17''-fladskærme en født opløsning på 1280x1024 med 16,7 millioner farver. De testede skærme har alle indbygget teknologi til forbedring af billedkvaliteten i lavere opløsninger end 1280x1024, men resultatet bliver aldrig helt godt, undtagen til hurtig grafik, hvor pixelpræcision ikke er magtpåliggende.

Bedst i test
Samsung fremstiller fortræffelige TFT-paneler, og SyncMaster 170MP kan levere et rigtig flot billede. Testvinderen har oven i købet indbygget tv-tuner, så den både kan erstatte fjernsyn og computerskærm.

Godt køb
Testens næstbilligste skærm kan både byde på en god billedkvalitet, en ekstra centimeter i diagonalen, vendbarhed og to VGA-indgange. VG175 er et godt køb fra ViewSonic.

Fyldig omtale af hvert produkt, inklusive baggrunden for karaktergivningen, finder man i PC World nr. 20/2000.

Læs hele artiklen i PC World nr. 20/2000.

Sådan testede vi

Sådan testede vi
Skærmene blev tilsluttet en pc med et Matrox G200 grafikkort med VGA-udgang. Operativsystemet var Windows 98, og opløsningen blev sat til 1280x1024 med 32 bit farver.

Der blev givet karakterer i tre kategorier, nemlig billedkvalitet (vægtet med 75 procent i den samlede bedømmelse), brugervenlighed (vægtet 15 procent) og ekstra faciliteter (vægtet 10 procent).

Skærmenes billedkvalitet bedømmes efter at skærmene har varmet op i en halv times tid og er blevet finindstillet. Den optiske kvaliteten bliver blandt andet bedømt ved hjælp af testprogrammet DisplayMate. Vi kigger på skarphed, kontrast/gråtoner og farverigdom. Antydning af skygger på panelet trækker selvfølgelig fra. Også betragtningsvinkel og responstid indgår i bedømmelsen. Ingen af de testede skærme havde pixelfejl.

I kategorien brugervenlighed går bedømmelsen på betjeningen af skærmmenuen, kvaliteten af den automatiske justering samt eventuel mulighed for regulering af skærmens vinkel og højde. Separat strømforsyning trækker fra i denne kategori.

Til kategorien ekstra faciliteter hører eksempelvis indbyggede højttalere, USB-tilslutning og dobbelt video-indgang, som tillader to pc'er at være tilsluttet skærmen.

Fyldig omtale af hvert produkt, inklusive baggrunden for karaktergivningen, finder man i PC World nr. 20/2000.

Læs hele artiklen i PC World nr. 20/2000.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren