Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

SCO forlanger 4.500 kr. per Linux-processor

Amerikanske SCO vil have, at alle, som bruger Linux på servere, skal betale 4.500 kroner per processor i serveren til firmaet. Det er prisen for den kode i Linux, som SCO mener at eje.

SCO har nu meldt klart ud, hvad firmaet vil have, at Linux-brugerne skal betale for den kode, som de ifølge SCO bruger uden tilladelse:

699 dollar eller cirka 4.500 kroner per processor i hver server.

Det er samme pris, som SCO forlanger for sin kommercielle Unix, Unixware. Indtil videre har SCO kun sat pris på servere, men firmaet vil også have penge fra dem, som bruger Linux på stationære pc'er. Beløbet er bare ikke besluttet endnu.

Det nye produkt kaldes for SCO Intellectual Property License for Linux. Det blev annonceret bare en dag efter, at Red Hat havde sagsøgt SCO.

- Licensen giver dig ret til at køre produktet. Du kan ikke se kildekoden, og du kan ikke komme med forslag til ændringer, siger Blake Stowell, der er talsmand for SCO.

Han afviser, at SCO's nye licens er i direkte modstrid med Linux' GPL-licens (General Public License), der ellers siger, at Linux' open-source kode ikke må blandes med privat-ejet kode. Stowell siger, at den nye licens kører ved siden af.

Ifølge SCO's beskrivelse af produktet bliver kunder, som køber licensen, friholdt for tidligere og fremtidige krav i forbindelse med misbrug af SCO's copyright i Linux-distributionerne.

Den meget omdiskuterede sag startede i marts måned, da SCO krævede en milliard dollar i erstatning fra IBM, fordi IBM angiveligt havde brugt noget af SCO's kode i sine produkter uden tilladelse. Siden har SCO meddelt, at firmaet også kan sagsøge alle Linux-brugerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere