3G til danskerne inden nytår

Mobilselskabet 3 er overraskende på banen med sit helt nyt 3G-netværk til en tredjedel af danskerne inden nytår. Priserne er præget af den aktuelle priskrig i Danmark, og selskabet er klar med en omfattende reklamekampagne.

Mobilselskabet med det særprægede navn "3" er allerede inden nytår klar med 3G-telefoni på det danske marked.

Selskabet vil i løbet af fjerde kvartal dække 30 procent af danskerne med sit 3G-mobilnetværk, og det er et år hurtigere, end selskabet er forpligtet til af myndighederne.

3, der ejes af industrikoncernen Hutchison Whampoa og den svenske Investor-gruppe, giver ikke slip på præcise oplysninger om lanceringen endnu.

Selskabets administrerende direktør, Christian Jørgensen, lover dog, at 3G-telefonerne ikke bliver dyrere end de telefoner, vi kender i dag, men nærmere kommer han det ikke.

- I dag sælges der telefoner fra en krone og op til 7.800 kroner, og det bliver et sted derimellem, siger han.

Samtalepriserne kommer til at afspejle den nuværende priskrig på det danske mobilmarked, men hvordan 3 skruer sin prisstruktur sammen er endnu uvidst.

Del af stor familie

I Sverige, hvor 3 åbnede sit netværk tidligere på året, abonnerer kunderne på pakker, der indeholder forskellige mix af taletelefoni og multimedietjenester.

Christian Jørgensen understreger, at hvert enkelt land selv bestemmer sin prissammensætning.

Han ser det ikke som noget stort problem, at det nu bliver 3, der skal forklare forbrugerne om 3G-teknologiens muligheder. Den uddannelse af kunderne sparer de øvrige mobilselskaber, når de en dag er klar med 3G-telefoni.

- Vi er en del af en stor familie, og 3 har længe været i gang i andre lande. De erfaringer trækker vi selv på, siger Christian Jørgensen.

Kundeservice i Ørestaden

Selskabet har travlt med at bygge et kundeservicecenter op i Ørestaden på Amager, hvorfra 200 medarbejdere skal betjene kunderne i Danmark og Sverige.

Med en stor reklamekampagne i årets sidste kvartal skal 3 tiltrække sig danske forbrugere, der i stor stil har vænnet sig til alene at fokusere på minut- og SMS-priser samt tilskud til mobiltelefoner.

3 har tidligere meldt ud, at selskabet især har høje forventninger til videotelefoni, hvor man kan se den person, man taler med, på mobiltelefonens skærm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere