Artikel top billede

BEC-ansat efter endnu en fyringsrunde: Det gør ondt

Det er hårdere for folkene, og der er mere brug for krisepsykologen end ved sidste fyringsrunde. BEC har gennemført endnu en massefyrings-runde.

"Det gør ondt. Det er som om, at alle de følelser, vi havde sidste år, lige bliver forstærket en ekstra gang."
 
Sådan siger fællestillidsmand hos BEC, Ann Baldus-Kunze, efter at firmaet i sidste uge blot et enkelt år efter seneste fyringsrunde igen måtte afskedige en lang række it-medarbejdere.
 
Hun fortæller, at den forstærkede følelse ifølge en krisepsykolog er meget naturlig.
 
"Krisepsykologen var også mere i brug i år end sidste år," siger Ann Baldus-Kunze, der fortæller, at der kommer langt flere kraftige reaktioner fra medarbejderne.
 
"Også de blivende," siger hun.
 
Mens medarbejderne altså reagerer kraftigere på de dårlige nyheder end ved sidste fyringsrunde, har medarbejderne, så vidt fællestillidsrepræsentanten ved, ikke kanaliseret deres vrede mod ledelsen af BEC.
 
BEC offentliggjorde for blot 14 dage siden overfor medarbejderne, at bankdatacentralen igen skulle igennem en fyringsrunde.

Tre år med fyringer

I denne omgang er antallet af afskedigede medarbejdere 47 personer. Sidste år afskedigede firmaet 96 ansatte, mens der i 2009 blev fyret 21 medarbejdere.  
 
Ifølge Ann Baldus-Kunze rammer den nye afskedigelsesrunde bredt.

Derfor er det en lang række ansatte, som kommer til at mangle deres kolleger, siger hun.
 
Hun fortæller, at personalet har tiltro til, at det kan udføre dets arbejde med det mindre medarbejderantal og få firmaet ovenpå igen. 
 
"Det er det, ledelsen siger til os. Så det stoler vi på, at vi kan," siger hun.  

Hos BEC fortæller kommunikationsdirektør Tom Espensen at virksomheden ikke har lukket hele afdelinger ned som følge af afskedigelserne. 

"Vi har skåret til nogle steder. Det er primært administration og udvikling, som har måttet holde for," siger han til Computerworld.  

Han fortæller, at afskedigelserne betyder, at en del mennesker bliver flyttet rundt mellem afdelingerne. 

Ifølge Tom Espensen har BEC også afskediget en række ledere. Det betyder, at nogle chefer får ansvar for flere medarbejdere end tidligere.   

"Vi har ikke direkte været inde at fjerne et ledelseslag. Men vi har sagt farvel til ni ledere," siger Tom Espensen. 

Årsagen til afskedigelserne er ifølge BEC, at bankcentralens kunder er hårdt ramt af krisen i den finansielle sektor.  

BEC offentliggjorde i 2009 planer om en fusion med konkurrenten SDC, men de planer gik i vasken, hvorefter BEC's mangeårige direktør Leo Svendsen forlod virksomheden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere