Artikel top billede

Dansk film-pirat gik i svensk net: Fik erstatningskrav på 300.000 kr.

Som eneste medlem af en 200-mand stor release-gruppe risikerer en dansker nu at blive idømt erstatning for piratkopiering.

Et dansk medlem af en gruppe af filmpirater, en såkaldt release-group, venter i disse dage på en dom ved retten i Nykøbing F.

Retten har behandlet en sag anlagt af RettighedsAlliancen, som mener at have fanget en filmpirat i den lidt tungere klasse.

Manden er ifølge RettighedsAlliancens advokat Mads Jørgensen medlem af releasegruppen Afterdark - en mere eller mindre lukket gruppe af filmpirater. Sagen blev første gang omtalt på ComON i sidste uge.

For at have delt nyere copyrightbeskyttede film med de øvrige medlemmer af gruppen - og måske viderebragt dem til andre uden for gruppen - skal manden betale en samlet sum på 300.000 kroner, mener RettighedsAlliancen.

Mandens advoakt Per Overbeck siger til ComON, at det beløb er alt for højt, men ønsker iøvrigt ikke at udtale sig om sagen, før der er faldet dom.

Ifølge Mads Jørgensen fik RettighedsAlliancen fat på manden gennem et tip fra foreningens svenske kolleger, der havde undersøgt Afterdark og gruppens cirka 200 medlemmer.

Danskeren er dog foreløbigt den eneste af medlemmerne, der er får en sag på halsen. RettighedsAlliancens svenske kolleger er nemlig ikke gået videre med sagen, fortæller Mads Jørgsen.

Kravet mod den danske pirat udgøres af et erstatningskrav på 200.000 kroner og et vederlagskrav på 100.000 kroner.

"Vederlaget er det krav, der opgøres efter hvor meget han skulle have betalt, hvis han havde spurgt om lov.

Erstatningskravet opgøres efter, hvad man mener, der er af yderligeree skade, som for eksempel tab af goodwill," forklarer han.

Hvorvidt releasegruppens piratkopierede film blev videresendt til et større forum vides ikke.

Dommen i sagen afsiges begyndelsen af december.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere